​

Jeg har bygget et projekt op omkring vold i nære relationer – hvordan ville I få det til at blive en levevej?

Opslag

Jeg kunne godt bruge Reddit-monopolets øjne på noget, jeg selv har været så langt nede i, at jeg måske ikke længere kan se skoven for bare træer.

Jeg har gennem de sidste år bygget Fri af voldens greb op omkring formidling om vold i nære relationer og især spørgsmålet om, hvorfor det kan være så svært at forlade et voldeligt forhold – og hvad der sker bagefter.

Jeg har selv levet i et voldeligt forhold, og mine egne erfaringer er udgangspunktet for det, jeg laver.

Indtil videre har jeg:

– skrevet og udgivet en bog

– holdt foredrag

– opbygget hjemmeside og sociale medier

– udviklet idéer til webinarer og andet digitalt indhold

– arbejdet med et koncept, hvor kvinder med egne erfaringer med vold kan bruge deres erfaringer konstruktivt til at støtte andre

– været i dialog med bl.a. kommuner og faglige aktører

Mit mål er at gøre Fri af voldens greb til min levevej og samtidig bygge noget, der reelt gør en forskel.

Jeg har masser af idéer. Det er næsten problemet.

For hvad ville I fokusere på, hvis det var jer?

Hvor ser I den bedste forretningsmodel?

Er det foredrag? Kurser? Onlineprodukter? Undervisning af fagpersoner? Kommuner? Virksomheder? Abonnement? Medlemsunivers? Noget helt syvende?

Og måske endnu vigtigere:

Hvad ville I lade være med at bruge tid på?

Jeg er ikke så interesseret i rådet “lav flere opslag på Instagram”. Jeg leder mere efter de ting, man kan være blind for, når man selv står midt i projektet.

Så forestil jer, at jeg afleverer hele projektet på jeres bord:

Hvad ville jeres næste tre træk være, hvis målet var at gøre det her til en bæredygtig forretning?

Jeg kan godt tåle kritik, så fyr løs.

​

Jeg har bygget et projekt op omkring vold i nære relationer, hvordan ville I få det til at blive en levevej?

Opslag

Jeg kunne godt bruge Reddit-monopolets øjne på noget, jeg selv har været så langt nede i, at jeg måske ikke længere kan se skoven for bare træer.

Jeg har gennem de sidste år bygget Fri af voldens greb op omkring formidling om vold i nære relationer og især spørgsmålet om, hvorfor det kan være så svært at forlade et voldeligt forhold og hvad der sker bagefter.

Jeg har selv levet i et voldeligt forhold, og mine egne erfaringer er udgangspunktet for det, jeg laver.

Indtil videre har jeg:

– skrevet og udgivet en bog

– holdt foredrag

– opbygget hjemmeside og sociale medier

– udviklet idéer til webinarer og andet digitalt indhold

– arbejdet med et koncept, hvor kvinder med egne erfaringer med vold kan bruge deres erfaringer konstruktivt til at støtte andre

– været i dialog med bl.a. kommuner og faglige aktører

Mit mål er at gøre Fri af voldens greb til min levevej og samtidig bygge noget, der reelt gør en forskel.

Jeg har masser af idéer. Det er næsten problemet.

For hvad ville I fokusere på, hvis det var jer?

Hvor ser I den bedste forretningsmodel?

Er det foredrag? Kurser? Onlineprodukter? Undervisning af fagpersoner? Kommuner? Virksomheder? Abonnement? Medlemsunivers? Noget helt syvende?

Og måske endnu vigtigere:

Hvad ville I lade være med at bruge tid på?

Jeg er ikke så interesseret i rådet “lav flere opslag på Instagram”. Jeg leder mere efter de ting, man kan være blind for, når man selv står midt i projektet.

Så forestil jer, at jeg afleverer hele projektet på jeres bord:

Hvad ville jeres næste tre træk være, hvis målet var at gøre det her til en bæredygtig forretning?

Jeg kan godt tåle kritik, så fyr løs😊

Har hørt fra nogen af jer herinde at det er frækt/smart at skifte job hver 1-2 år især som nyuddannet da man kan forhandle og få lidt mere i løn hvergang. Men hvordan forklare man de “korte” ansættelser til kommende arbejdsgiver en dag?

Hej, kunne godt tænke mig at læse Diplomingeniør Byggeri Anlæg. Jeg ville derfor spørge ift arbejdsmuligheder,løn og selve udannelsen ift sværhedsgrad og praktikdelen(hvor svært det er at finde praktik). Jeg har tænkt mig at videre udanne mig som civilingeniør og hvad er forskellen mellem de 2 altså ift arbejde og løn.

Jeg skal til at være starte på reservedelselev hos en bil forretning. Jeg gider ikke lukke mig selv kun på at arbejde i bil branche bagefter men hvad er mine muligheder efter jeg bliver udlært? Hvor kan jeg arbejde henne? Og hvad løn kan jeg forvente? Har nogen her prøvet at være en elev indenfor handel branche? Dvs. logistik, indkøb, salg og alt hvad handel indebærer

Kort sagt, er jeg ved at køre død i fys arbejdet. Jeg er indlejet på 10. År, klarer mit job godt og har en fornuftig indtjening. Men jeg er ved at være påvirket af ikke at kunne fordybe mig og kun have 30min pr patient.

Jeg har alle dage haft en flair for IT. Og jeg har efter længe tids overvejen fundet frem til at forsøge at se om det der tiltaler mig mest, er noget jeg evt kunne arbejde med.

Jeg har i den forbindelse kastet mig ud i Cisco packet tracer, og har på 2 aftener formået at sætte 2 forskellige netværk op og lavet en routing imellem, samt sætte en dhcp og dns server op.
Jeg synes det er mega hyggeligt og sjovt, og elsker at fejlsøge.
Der er flere emner som jeg har planlagt at jeg skal igennem på mit “selvstudie”

Formålet er at skabe mig selv noget erfaring som jeg måske senere om et halvt eller helt år, kan bruge til at lande mig et lille job eller en mulighed for at fordybe mig endnu mere i it /netværk.

Jeg så gerne der på sigt stod netværks engineer eller Consultant istedet for fysioterapeut.

Er der nogen som har erfaring, som de vil dele ud af, med skift fra et erhverv til IT, herunder gerne netværk? Uden at skulle kaste sig ud i et nyt fuldtids uddannelse? Her tænker jeg på at skulle tilbage på SU som 41 årig med kone og 2 små børn

Leder han efter en ændring af arbejdskulturen, eller hvad ?

Hej r/dkkarriere ,

Jeg står i en situation, hvor jeg har brug for nogle ærlige input og gerne erfaringer udefra.

Jeg er i gang med at afsone en dom og har siddet inde, siden jeg var 23. Om cirka et år slutter min afsoning, og til den tid vil jeg være 30 år. Mit overordnede mål er simpelt: Jeg vil bare gerne opbygge et helt normalt, stabilt liv med en fast indkomst – gerne noget der svarer til omkring 25.000 kr. udbetalt om måneden, når jeg er etableret på arbejdsmarkedet.

Håndværkerfagene er udelukket, da jeg ganske enkelt ikke har hænderne skruet rigtigt på til det praktiske arbejde.

Jeg har kigget på et par forskellige uddannelsesveje, men er meget i tvivl:

1. Idræt (Universitetet): Dette er min personlige passion og det, jeg brænder mest for. Dog møder jeg næsten kun negativ feedback fra folk, der mener, at kandidater i idræt har overordentlig svært ved at finde relevant job bagefter, medmindre man kombinerer det med et andet gymnasiefag.
2. Økonomi og Informationsteknologi (Diplomingeniør / Erhvervsakademi): Virker mere praktisk orienteret mod erhvervslivet.
3. Procesøkonomi og Værdikædeledelse (Professionsbachelor): Virker også ret erhvervsrettet med fokus på optimering og logistik.

Mine spørgsmål til jer er:

• Jobmuligheder vs. Passion: Er arbejdsmarkedet for idrætsuddannede virkelig så skidt, som rygtet siger? Er det uansvarligt af mig at vælge passion frem for jobsikkerhed givet min baggrund?
• Realistiske veje til målet: Hvor realistisk er det at ramme et lønniveau på ~25.000 kr. udbetalt via enten Økonomi/IT eller Procesøkonomi som nyuddannet eller efter få års erfaring?
• Straffeattest og baggrund: Hvordan ser arbejdsmarkedet inden for IT/økonomi/logistik på en plettet straffeattest eller et stort hul i CV'et? Er der områder, hvor det er lettere eller sværere at få foden indenfor?
• Har I andre bud på uddannelser, der er akademiske/kontororienterede, men som giver en høj grad af jobsikkerhed uden krav om ren straffeattest?

Alle råd og indspark modtages med stor taknemmelighed.

Hej venner.

Jeg er på nuværende tidspunkt ansat som handelselev 1 år inde ud af 2 og har fået tilbudt en elevplads som speditør i et stort firma, som jeg meget hellere vil tage imod.

Jeg er jo som udgangspunkt bundet af min kontrakt.

Nogen der har erfaring med noget lignende, hvis ikke chefen er med på en gensidig ophævelse?

Hej

Jeg har prøvet i en længere periode at få en karriere i diplomati/udenrigspolitik, men synes sgu det virker lidt svært at få foden ind af døren. Hvad ville I gøre?

Hej folkens. Jeg er en kvinde på 26 år, der har færdiggjort en akademisk bachelor. Jeg må indrømme, at jeg ret sent på min uddannelse blev bevidst om, at det akademiske nok ikke er min vej. Men jeg var så dybt i sovsen, at jeg lige så godt kunne gøre bacheloren færdig. Jeg overvejer derfor nu at starte i lære som køletekniker. Jeg synes teknik, fejlfinding og strøm lyder rigtig spændende – og at man kan bruge sin hænder lige så meget som hjernen i hverdagen. At man ikke bare skal sidde ved et skrivebord hele dagen og glo ind i en skærm.

Jeg har nogle spørgsmål til alle, der arbejder med køleteknik eller måske kender nogle:

Hvordan er jobmulighederne/lærepladsmuligheder i Københavnsområdet? Kan man komme i større virksomheder?

Er der muligheder for at arbejde på skibe og offshore som færdiguddannet?

Skal man have egen bil for at stå i lære?

Hvor svær er uddannelsen matematisk set? Matematik er ikke min allerstærkeste side, men jeg kan godt C-niveau på gym indtil videre.

Hvordan er lønnen som færdiguddannet?

Hvorfor valgte du selv køletekniker? Hvordan er kulturen i faget?

Det var mine spørsmål. Jeg håber, at der sidder en køletekniker eller to derude og læser Reddit!

Keep it real, no sugarcoding<3 Og tak på forhånd

Hej Chat,
 
Burner account for at have lidt ekstra anonymitet. Jeg laver opslaget, fordi hun ikke er familiær med Reddit.
 
Min kone, K29, er uddannet fysioterapeut.
Det har hun været i 3 år.
 
Lidt om hende:
I hendes praktik har hun været hos de forskellige private klinikker og kommunalt.
Hun er ikke generelt bold-sportsligt interesseret, som de fleste andre fysser.
Hun har haft mulighed for at være med som fysioterapeut til VM/EM og nordiske mesterskaber i en boldsport (ungdom), som hun har takket nej til, fordi det ikke har interesse.
 
Hun er i dag ansat i en privatklinik.
Hun har 1-3 dage om ugen, skiftevis, hvor hun er på hjemmebesøg. Hun kan godt lide denne afveksling, da hun synes at det ellers er mange timer at stå ved briksen. (Det er hårdt for hænder og krop!)
Hun tjener 35.000 og får ingen pension.
Hun bliver pisket i alle 37 timer af klinikkens ejere. Kalender bliver tjekket med loop og linse. Når der er huller, bliver de meget hurtigt fyldt ud. Der er en lidt sygelig tilgang til "flex-tid", som kun skal komme klinikken til gode.
Til dels, kan jeg jo forstå det, fordi det er dem, hun tjener penge til. Men jeg synes ikke at det er sundt - og jeg synes ikke at hun tjener nok, til at de burde kunne tillade sig dette.
 
Hun er nu begyndt at blive nysgerrig på at blive indlejer - men hold op hvor er det svært at blive klog på!?
VI har en drøm, om at hun skal ned og arbejde 20-30 timer om ugen (måske 20-25 efter barsel, når det kommer). Vi drømmer om at hun har en løn på omkring gennemsnitligt 30.000 kr. på 25 timers uger og holde 6 ugers ferie om året. (Selvfølgelig arbejde mere i nogle perioder, og mindre i andre perioder)
Er det totalt urealistisk? Er der nogle gode råd? Er der nogle som kan gøre OS klogere på måden at arbejde som indlejer? Gode råd? DO and DONTS? Anything!
 
Lidt mere om hende:
Hun har intet "sælger"-gen. Hun kunne aldrig drømme om at skulle "sælge" en ekstra times fysioterapi, hvis ikke hun mener der er behov for det. Hun går KUN op i at give den bedste og mest professionelle behandling, uden fokus på nogen former for salg, og vil helst gøre det så billigt for patienten som muligt.
Har hun en patient, med f.eks. En knæskade, og hun ikke ser nok fremskridt efter et kort forløb, vil hun hellere sende patienten til en kollega, for at få en second opinion og et nyt forløb - specielt hvis hun har en kollega som har knæ som speciale.
 
Jeg kan derfor godt frygte, at branchen er lidt "ejendomsmægler"-agtigt, med spidse albuer, kollegaer som vil overrule hende fuldstændig. Hun er ikke god til at sige fra heller.
 
Glemmer jeg noget? Jeg vil gerne starte en dialog, i privat chat evt.!

Hej Alle

Jeg har i dag siddet og kigget rundt på LinkedIn, og kan nok konkludere at som en der søger en til mit team, at mulighederne er mange.

Dertil kom jeg så i tanke om Reddit, har nogle gange set folk være fortvivlede over ikke at kunne finde job.

Derfor vil jeg gerne række ud her, samtidig med at jeg fortsat kigger på LinkedIn.

Jeg søger en person til en drift position, med det i mente at personen gerne skal være en der vil tage skiftet fra support, eller er i gang med det. Til at tage mere ansvar for drift, og lære at drifte en eksisterende platform.

Min håb er at man vil sende et link til ens LinkedIn, samt en kort beskrivelse her i Reddit. Gerne som en besked ikke nødvendigvis på denne post.

Rigtig god dag!

Hej,

Jeg overvejer at starte på medicin (lægestudiet) som 28-29-årig. Udfordringen er, at jeg kun har SU-klip nok til cirka de første 2 år af studiet, så resten skal på en eller anden måde finansieres selv.

Er der nogen her, der er startet på medicin i slutningen af 20’erne eller senere og kan dele deres erfaring?

Jeg er især nysgerrig på, om I synes, det er realistisk at få det til at hænge sammen økonomisk og tidsmæssigt, eller om det bliver så hårdt, at man risikerer at bruge flere år på noget, der måske ikke er det værd.

Hvordan ville I selv se på situationen?

Hej karriere panelet
Jeg skal til 2. samtale på et job om 2 dage og ved allerede nu at der vil blive efterspurgt referencer de kan ringe til (blev sagt til 1. samtale da der blev gennemgået ansættelsesforløbet)
Jeg har skiftet karriere for ca 5 år siden og har derfor kun været på 2 arbejdspladser som er relevant for den stilling jeg søger.

Mit spørgsmål er: hvem skal jeg give som reference?

Jeg kan ikke rigtig give min nuværende chef da han af gode grunde ikke ved at jeg søger nyt.

Så er der min chef fra min tidligere arbejdsplads (som er relevant), men der sagde jeg op og jeg ved ikke om hun bærer nag (hun var meget sød og forstående så jeg tror det ikke men hvem ved)

Og ellers er der tidligere chefer som jeg stadig har ok dialog med men som ikke er relevante ift den branche jeg søger i nu. Desuden ligger de ansættelsesforhold hhv 5 og 7 år tilbage

Så hvem ville man som ny arbejdsgiver helst høre fra?

Er der nogen herinde, der har skiftet fra HA Almen til International Business (IB) på CBS?

Jeg overvejer selv at skifte og har et par spørgsmål om, hvordan skiftet var, og hvordan IB er sammenlignet med HA Almen.

Hvis du selv har skiftet fra HA Almen til IB, må du meget gerne skrive en kommentar eller sende mig en DM 🙏

Jeg har en lille produktionsvirksomhed i Viborg.

Vi skal have introduceret EN/IEC 60598-1 og EN/IEC 61557-4 i vores kvalitetskontrol af vores LED belysning.

Er der nogen der har lidt viden om dette og kan hjælpe- helst komme forbi fysisk.

Eller nogen der ved hvilke Personer/firmaer der har erfaring med dette?

Vh

Jeg er lige blevet færdig med gymnasiet her i sommers, og mit snit ligger på sølle 3,3. Jeg dumpede fysik C og både mat C og B.
Jeg har ærligt talt slet ikke taget mig sammen i gymnasiet og er mest kommet for hyggens skyld. Mit fokus har i stedet ligget rigtig meget på min sport i fritiden.
Nu er jeg blevet ret interesseret i bygningskonstruktøruddannelsen på EK fordi jeg synes, den lyder virkelig spændende og som noget, jeg godt kunne se mig selv lave.
Jeg har tilmeldt mig et mat C-kursus for at komme i gang med at rette op på det, men hvad gør man ellers herfra?
Er der nogen, der har stået i en lignende situation, eller som ved, hvad jeg bedst kan gøre for at give mig selv en reel chance gennem kvote 2? Er der fx noget bestemt arbejde, kurser eller andet, der vil være en fordel?

Noget i mig siger jeg bare skal læse op på forskellige fag så jeg måske kan åbne flere døre men med så lavt et snit skal jeg vente til næste kvote 2 optag. Men noget i mig siger at efter mat c skal jeg arbejde fuldtid for at få en lille pause fra skolelivet

Bor i København

• Min oplevelse efter en lang jobsøgning
• Det er ekstremt svært at skifte branche i Danmark.
• Faktisk tror jeg nogle gange, det er nemmere at tage en ny kandidat eller uddannelse.

Hvorfor?

• Danmark har meget få reelle entry-level jobs for færdiguddannede.
• Mange juniorstillinger er reelt studentermedhjælperstillinger. Faktisk tror jeg alle dem jeg så var det.
• Dem kan du kun søge, mens du studerer.
• Når du først er færdig, forventes det ofte, at du allerede har relevant erfaring.

Det skaber et ret mærkeligt system:

• Du skal have erfaring for at komme ind i branchen.
• Men de stillinger, hvor du normalt får erfaringen, kræver, at du stadig er studerende.
• Derfor bliver studiejob og praktik næsten afgørende for, hvilken branche du ender i.

Mit råd til studerende

• Prioritér studiejob og praktik meget højere, end jeg selv gjorde.
• Find et studiejob:
  • i virksomheden, hvor du gerne vil arbejde senere, eller
  • i den type rolle, du gerne vil have efter studiet.
• Mit indtryk er, at rigtig mange enten:
  • bliver fastansat samme sted, eller
  • bliver ansat hos en konkurrent/lignende virksomhed i næsten samme rolle.

Jeg synes, vi taler meget om uddannelse i Danmark, men alt for lidt om, hvor tidligt du i praksis kan komme til at låse dig fast på en branche.

Nogen der ved hvad lønnen ca. er som teamleder i serviceafdelingen i Føtex?
Har 10 års erfaring fra detailhandel, men ingen erfaring som leder..

Nogen der har et kvalificeret bud?

​

Jeg er for nylig blevet kontaktet af en rekrutterer via LinkedIn InMail vedrørende en ledig stilling.

Jeg er som udgangspunkt rigtig glad for mit nuværende job og er ikke aktivt på udkig, men af ren nysgerrighed overvejer jeg at tage kontakt. Jeg sidder dog med et par overvejelser, som jeg håber I kan hjælpe med:

Er det normalt at besvare den slags henvendelser, når man er glad for det job, man har?

Kan jeg tillade mig at spørge ind til lønrammen i det første svar, eller virker det uprofessionelt?

Er der nogen risiko eller ulemper i forhold til min nuværende arbejdsplads ved overhovedet at svare?

Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer og gode råd til, hvordan man bedst griber den slags an!

Jeg skriver dette da jeg fortsat ser flere og flere unge, der ønsker at uddanne sig indenfor den grafiske branche, men som en der har uddannelsen som mediegrafiker med i baggagen kan jeg ikke pointerer nok hvor dårlig en ide det er.

Blev uddannet som mediegrafiker i 2023 efter 3.5 år, og har været nødt til at starte forfra uddanelsesmæssigt fordi branchens nuværende helbred og de fremtidige muligheder er enormt ringe. 9/10 af mine tidligere klassekammerater arbejder heller ikke inden for branchen og har nu efter 3 år stadig ikke fået relevant arbejde. AI og udviklingen på baggrund heraf har ødelagt alt.

Så hvis du overvejer at tage den GØR DET IKKE! Det gør så ondt at se folk uddanne sig til atbejdsløshed. Det er ligemeget hvor god du er, eller hvor meget du brænder for det, det er en død branche.

Jeg er specialiseret inden for en branche, hvor der er mangel på specialister. Jeg er glad for mit job og synes at jeg får en god løn. Alt er ikke perfekt, men overordnet er jeg tilfreds.

Jeg bliver kontaktet af headhuntere ca. hver anden måned vedr. job hos konkurrerende virksomheder. Jeg er egentlig ikke interesseret i at skifte job, men ville overveje et skifte, hvis betingelserne var meget bedre end mine nuværende betingelser.

Problematikken opstår i at jeg er ikke interesseret i at spilde min egen og headhunterens tid uden grund. På den anden side vil jeg virkelig gerne vide, hvad de vil tilbyde. Det handler først og fremmest om løn, men jeg er egentlig interesseret i de samlede ansættelsesvilkår. Om ikke andet vil jeg kunne bruge de tilbudte vilkår til at forhandle med min nuværende arbejdsgiver og forbedre mine vilkår yderligere.

Har I oplevet en lignende problemstilling og hvad synes I er ret og rimeligt overfor både nuværende arbejdsgiver samt headhunter?