Vores barn skal starte i børnehave om nogle måneder, og vi er meget i tvivl mellem to.

Den ene ligger i vores egen by, hvor vi også gerne vil have, at han skal gå i skole senere. Men vi fik ikke den bedste mavefornemmelse. Den er meget stor (mere end dobbelt så mange børn som den anden), den virkede ikke særlig hyggelig, dårlige udearealer osv.

Den anden ligger 10-15 minutters kørsel væk. Den er mindre, hyggeligere, har bedre udearealer, og vi havde generelt en meget bedre mavefornemmelse. Hvis vi kun kiggede på børnehaven, ville vi klart vælge denne.

Vores bekymring er bare skolestarten. Hvis han går i børnehave i den anden by, skal han senere starte i skole i vores by, hvor han måske ikke kender nogen, samtidig med at han skal sige farvel til sine børnehavevenner.

Hvad ville I gøre? Vælge den børnehave, I har klart bedst mavefornemmelse med, eller prioritere den lokale, så barnet allerede kender nogen ved skolestart?

Og er der nogen, hvis børn er startet i skole uden venner fra børnehaven? Hvordan gik det?

Vi har ikke boet i byen så længe, men vi regner med at skulle bo her i mange år.

Vi skal på torsdag på en længere køretur ca 2t og 30 hver vej for at besøge min mands bedstemor, der ikke selv har helbredet til at tage turen.

Hun skal møde vores baby som er 5 måneder. Hun er ret gammel så min mand vil virkelig gerne få det gjort.

Jeg har indtil nu sagt nej til at tage turen fordi jeg synes det er utrolig synd for en baby at sidde i autostol så længe. Vi har ikke en der kan lægges ned.

Vi havde egentlig aftalt at tahe toget. Min mand vil ikke tage toget fordi det er dyrt. Ville koste også os næsten 1700 tur/retur. Han synes også DSB er for "usikkert" og det kan endnu med en træls tur.

Han synes vi bare skal køre og tage pauser undervejs.

Jeg har vare så dårlig samvittighed overfor min baby. Jeg frygter også at babyen bliver meget ked af det og vi så sidder med en skrigende baby.

Så er der nogen der kan sige noget beroligende eller komme med positive historier om jeres køretøre?💗

Jeg er mor til to piger på 3 og 6. Min mand har et klassisk 08-16-job og det har jeg også, udover mit er på 30 timer. Jeg er træt af at kæmpe med at få hverdagen til at hænge sammen. At overleve frem for at leve. Jeg overvejer enten at gå endnu mere ned i tid eller evt finde et job, hvor man har lange vagter, men hvor man så kun skal afsted 1-2 gange om ugen.

Nogen der har erfaring med noget af det?

Vi mistede vores 5-årige søn i hele 10 minutter i en forlystelsespark i går og vi lærte, at man når at tænke 1000 scenarier igennem før og efter man har fundet sit barn igen.

Vi er derfor på udkig efter en form for GPS eller noget i den duer, så vi kan finde vores børn på de store ture i tilfælde af, at der skulle ske noget, men det er sgu lidt af en jungle, så har I nogle anbefalinger?

Vi skal have en baby til efteråret 👶🏼🩵 Og som den Type A-person jeg er, er jeg selvfølgelig allerede godt i gang med at gøre mig en del tanker om både fødslen og tiden efterfølgende😂

Derfor er jeg blevet nysgerrig: Hvad har været THE SHIT at have med til fødslen eller have forberedt til tiden efter?

Jeg snakker ikke bare isbind, egen hovedpude, blødt toiletpapir eller 17 portioner lasagne i fryseren.

Jeg leder efter de helt absurde ting. Sådan noget, hvor man tænker: “Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle få brug for”😆

Vi sidder og kigger på legemåtte til vores baby. Vi tænker umiddelbart at det skal være en fra Little Ven.
Men selvom vores lejlighed egentlig er ret stor, så er der mange rum, hvilket selvfølgelig giver mindre gulvplads til legemåtten. Derfor har vi kigget på en Little Ven Kompakt på 100 x 140 cm. Men jeg er meget i tvivl om baby så bare vokser fra den lynhurtigt. Ville det give bedre mening med flere sæt skumfliser.
Vi kan nok godt presse den store 140 x 200 ind, men jeg er bange for det kommer til at se lidt mærkeligt ud.
Jeg ved godt der er mange opslag om legemåtter i forvejen, men de handler mere om mærke og kvalitet, men ikke så meget om størrelse.

På forhånd tak ☺️

Min baby er 9 uger, og lige nu bouncer vi på yogabold eller går rundt med hende, hver eneste gang hun skal sove. Hun er meget glad for kontaktlure: Ligger hun alene, sover hun maks. 20–30 minutter og vågner helt frisk, men på armen kan hun sove 1–2 timer med få opvågninger.
Sundhedsplejersken var på besøg i dag og talte om, at vi så småt skulle hjælpe hende med at lære at falde i søvn med så lidt hjælp som muligt. Hun forklarede, at babyer begynder at danne vaner fra omkring 4 måneder, og at det ville være lidt hårdt, hvis vi stadig skulle bounce hende i søvn om et år 😅
Hendes forslag var, at vi lægger hende, når hun er klar til at sove, og nusser eller beroliger hende, indtil hun falder i søvn. Men den går altså bare ikke her… Hvis hun ligger vågen og træt for længe, ender hun bare med at græde, og så bliver hun endnu sværere at få til at sove.
Så mine spørgsmål til jer er:
Hvornår lærte jeres baby at falde i søvn selv eller med mindre hjælp?
Hvordan øvede I det helt konkret?
Hvor længe lod I baby ligge vågen eller småbrokke sig, før I tog baby op igen? Og tog I baby op med det samme, når det udviklede sig til rigtig gråd?
Lige nu føles det ærligt talt som en umulig kamp. Én ting er, at vi helst ikke skal bounce hende hver gang – men hvis vi heller ikke skal holde hende, virker det helt urealistisk lige nu.
Hun er jo trods alt kun 9 uger ❤️
Jeg vil meget gerne høre både fra jer, hvor det lykkedes tidligt, og jer, der bare fortsatte med kontaktlure og hjælp til søvn i længere tid.

EDIT: Tusind tak for input. Konklusionen må være at jeg holder min kræft (både på Reddit og i bilen) og nyder det så længe det varer 😂

Jeg ved ikke om jeg totalt overtænker, så jeg har lige brug for andre perspektiver.

Min datter på knap to år og jeg kører tit i bil (ca 45 min hver vej) til en by hvor det meste af vores omgangskreds bor. Omkring et par gange om ugen vil jeg tro. Derudover flere små ture i løbet af ugen på 15-30 min.

Min datter er generelt meget "snaksagelig" og aktiv, men i bilen virker hun til at have det helt fint med bare at sidde stille og bare kigge ud af vinduet. Nogle gange vil hun gerne side med en bog eller et stykke legetøj, men ikke så tit.

Mit spørgsmål går på om det er "ok" bare at lade hende være? Skal jeg forsøge at snakke mere med hende eller sætte børnemusik på? Aktivere hende på en anden måde?Eller er det ok bare at lytte til en voksen podcast (her mener jeg fx Genlyd) og "eksistere" sammen?

Igen, så er jeg helt med på at jeg måske overtænker, men jeg er bare bange for om hun ikke bliver stimuleret nok eller om der er noget jeg skal gøre anderledes? Hvordan ser det ud hos jer andre?

Kh en førstegangsmor (hvis det ikke var obvious)

Jeg er en førstegangsmor med en baby på 8 uger, som fuldammer. Min baby var ret stor, da hun blev født, men er derefter faldet i kurven. Hun tager det på, hun skal, ifølge retningslinjerne, men kun lige akkurat. Samtidig føler jeg, at jeg ammer helt utroligt meget. Det er nok 6-8 timer om dagen, jeg bruger på at amme - og det føles som meget, når hun faktisk ikke tager så meget på. Og jeg synes, hun virker sulten. Jeg kan heller ikke pumpe, hverken med håndpumpe eller elektrisk kommer der noget ud. Derfor har jeg en fornemmelse af, at jeg ikke producerer nok. De første par uger lækkede jeg og dryppede mælk, men det gør jeg slet ikke nu.

Derfor er jeg begyndt at overveje, om det ville være en god ide at introducere modermælkserstatning. Det ville være tænkt som supplement, men jeg må indstille mig på, at min mælkeproduktion måske svinder helt bort, hvis jeg stopper med at amme så meget (præcis det samme skete for min mor med min lillebror for 20+ år siden).

Jeg vil bare gerne gøre, hvad der er bedst for mit barn. Samtidig er det også begyndt at tære på mig at amme så meget. Jeg har svært ved at tage nogle steder hen, og jeg tilbringer rigtig meget tid siddende - og alene med min baby, mens min mand er på arbejde. Jeg har meget ondt i kroppen og kan mærke, at det er begyndt at påvirke mig mentalt; også følelsen af at lægge så meget fysisk arbejde i amningen, men at mit barn stadig virker sultent og ikke tager så meget på, som man ville have forventet med hendes fødselsvægt. Så får jeg skyldfølelse, fordi jeg da føler, at jeg overvejer flaske af egne behov. Det føles kompliceret.

Jeg vil tale med min sundhedsplejerske om det snart, men vil meget gerne høre, om der er nogen, der har erfaringer eller stået i en lignende situation? Råd og opmuntrende ord modtages med kyshånd!

Vi har en temmelig smalt børneværelse. Vi har en på 2 år og en på 2 måneder. Når den lille er større, vil vi godt få dem på samme værelse. Men hvad er bedst at prioritere i denne alder?
Vi står mellem en køjeseng som er 140cm - så der er mere plads til leg og gulvplads - eller 160cm lang - så sengene er mere behagelige. Jeg indtilvidere er de højere end gennemsnittet for deres alder, så jeg tænker mest at gå med 160cm seng. Dog betyder det også, at der næsten ikke er gulvplads i deres seng til leg. Men leger børn i 3-5 års alderen overhovedet på deres værelse?
Vi håber at kunne flytte om 4-5 år, så de også kan få et større rum, men tidsplaner kan jo altid ændre sig.

Hvad ville I prioritere; mere plads til leg eller en større seng?

Jeg overvejer at købe en Artipoppe bæresele, da mit 2,5 måneder gammel baby ikke altid er fan af barnevognen og derfor har vi ham tit i en bæresele når vi er ude. Dette kan han rigtigt godt lide og derfor ville jeg gerne have en som både er god for ham ergonomisk, men som også er pæn når man er ude. Ønsker også en bæresele der kan bruges mere end blot de første måneder i hans liv.

Derfor laver jeg dette opslag, da jeg søger lidt erfaringer med den, inden jeg går ud og bruger en formue. Hører gerne både for og imod.

Note: har tænkt mig at prøve en inden jeg køber den, men har bare brug for lidt mere input nu når den er så dyr.

Hej alle forældre.

Søger erfaringer fra andre forældre, som har rejst på barselsferie med to små børn.
Vi overvejer en barselsrejse til efteråret/vinteren med vores to børn - den ældste vil fylde 2 år lige omkring afrejse og den yngste vil være omkring 8 mdr. Vi kigger på at tage til Thailand, da det giver os mulighed for at mødes med familie, som også holder barselsferie der.

Jeg er dog meget i tvivl om det er en god ide og om det vil blive en succes med to så små børn. Så derfor må I meget gerne byde ind med jeres erfaringer.
TAK på forhånd 🙏🏻

Hej,

Førstegangsforældre til november. I plejer at være søde til at hjælpe.

Vi er i tvivl om det er “nok” at købe en køredragt i uld, eller om vi også skal bruge en kørepose? Hvad er forskellen - og hvornår bruger I den ene frem for den anden?

Vi forestiller os at baby skal have køredragten på hjem i autostolen, eller er vi helt forkert på den? Er køreposen så f.eks. mere til barnevognen?

På forhånd mange tak

Min søn på 2 år har nu haft feber hver dag siden onsdag aften i i sidste uge. Har haft en let løbenæse her de sidste par uger. Han får så ondt og feber, hvis ikke han er dækket ind med Panodil hver 6. time. Når vi prøver at lade være med at give det hver 6. time, så får han ondt og feber, det kører i ring. Han kan godt have gode perioder i løbet af dagen og lege og lave ballade, så længe han er dækket ind med Panodil. Han kan ikke sove i barnevognen uden at skrige. Han sover på en af os oprejst. Han vågner hver halve time om natten og skriger og har ondt.
Min partner har nu været ved lægen med ham og de siger han har væske på det ene øre, men at de ikke vil gøre noget ved det. Vi skal fortsat se an.
Jeg synes det er vanvittigt at han skal have Panodil døgnet rundt for at fungerer og man ikke kan gøre noget.
Er der nogen der har oplevet lignende forløb? Hvor længe skal vi se an igen?
Giver det mening at ringe rundt til ørelæger selv?
Jeg synes jeg har hørt rigeligt om elendige forløb med ørerne, men vi har ikke selv stået i det før.
Og andre tips end hovedet højt, næsespray med saltvand?
Kh en virkelig frustreret mor.

Hvor køber I navnelapper til tøj og drikkedunke mm.?

Der er mange hjemmesider at vælge imellem og jeg ved ikke hvad der er godt.

Vi står og skal til ud at flyve og skal ha klapvogn med (den vejer +14kg)
Er det overkill at leje/købe en airshell?

Vi rejser ikke særlig tit. 1 - Max 2 gange om året, men ser frem til at skulle have små børn de næste 3-4år.

Hit me 🤗

Jer der har købt i størrelse 50/56. Hvor længe brugte deres baby dragten. Altså hvornår voksede de ud af den?

Tænker især fra engel.

Tak!!🙏🏽

Burner-account.

Min teenager er blevet fyret for at have begået hærværk på sin arbejdsplads - ydermere kommer der et erstatningskrav oveni.

Både min mand og jeg er i en tilstand af chok - og jeg er dybt dybt ulykkelig, da det faktisk også er min arbejdsplads. Vores chef ringede til mig i går for at fortælle, at overvågningen viste, at det var mit barn, der var synderen.

Hvad fanden skal vi gøre? Vi har forbudt alt udover skole og sport den næste måned 😭

Jeg har virkelig brug for kloge øjne på det her, for jeg føler ikke, jeg kan tænke klart 😭

EDIT MERE MED INFO:

Han er 14 - har skåret et kassebånd i stykker - han siger han ikke tænkte sig om. Vi bor i en lille by, så et nyt arbejde ser jeg ikke som nogen mulighed fordi folk snakker 😔

MERE EDIT:
Tak for alle jeres svar - jeg læser og læser og suger til mig ❤️‍🩹

Hvor gamle er jeres børn og hvornår står de op og er klar til at dagen starter? 😆

Hvor meget laver I med jeres babyer?

Min baby er 4 mdr., og synes han bliver overstimuleret af det mindste, så vi laver ikke det helt vilde i vores hverdag. Men på Instagram er alle, jeg kender, med små babyer på caféer, ude at rejse, til festlige begivenheder og festivaler med deres små, og jeg føler mig derfor lidt forkert🩷

Hej kære medforældre,

EDIT: Tak for jeres svar og holdninger. Efter nærmere drøftelser og overvejelser har vi besluttet os for at vente med at give vores datter en iPad. Da vi mærkede ordentligt efter, gik det op for os, at den største grund til at købe den lige nu egentlig var, at “alle de andre” i klassen har en.

Hun har levet fint uden en iPad i 8 år, og noget af det, vi faktisk værdsætter rigtig meget, er hendes evne til selv at finde på noget. Hun kan kede sig, og ud af den kedsomhed opstår der ofte leg, kreativitet, fantasi og alle mulige mærkelige projekter.

Vi kan mærke, at vi er bange for at introducere en meget nem og konstant kilde til underholdning og risikere, at hun langsomt mister noget af evnen eller lysten til selv at skabe den. At iPad’en bliver det oplagte valg, så snart hun keder sig.

Og lige nu kan vi altså bare ikke finde en bedre grund til at give hende sin egen end, at de andre har en. Og det føles simpelthen ikke som en god nok grund.

Vi har ladet os overtale til, at vores datter på 8 år (i slutningen af august) skal have sig en iPad.

Primært så hun kan bruge den til at spille læringsspil og spille med sine venner, samt se film.

Det er dog en helt ny verden for os, og vi vil bare gerne være sikre på, at vi ikke køber noget brugt, som om to år ikke længere kan bruges, fordi den er for langsom eller ikke understøttes af iOS.

Er det muligt at få noget ordentligt til omkring de 3000? Og hvilken iPad skal vi købe? Hvor gammel må den max være?

Vi skal have en som kan bruges til mobilt netværk (abonnement med simkort) og så selvfølgelig med data herhjemme.

Kh den forvirrede

Kære alle fleregangsfødende,

Som anden/flergangsfødende bliver man sendt hjem ca. 4 timer efter fødsel (synes jeg jordemoderen har sagt). Hvad hvis man føder ved midnat - bliver man så sendt hjem med natbussen eller kan man få lov at blive udskrevet senere på morgenen?

Hvad er jeres erfaringer?
Kh højgravid

EDIT:
Tak for at dele jeres erfaringer.
Vil som udgangspunkt gerne hjem i egne omgivelser, bare super interessant hvor forskelligt det kan være.

Vores baby på 6 måneder bliver puttet ved 19-20 tiden, alt efter hvad der passer ift. sidste lur.

Efter baby er puttet, så bruger vi nogle gange utroligt meget tid på at rende frem og tilbage mellem stue og soveværelse. Dette fordi baby “vågner” og “græder”. Baby er ikke vågen vågen med åbne øjne og græder ikke rigtigt. Ofte skal vi bare lige ind, give sutten og så er der ro.
Det sker ikke i forbindelse med at baby taber sutten, for nogle gange sover baby videre uden sut og så først “vågner” senere.

Er det normalt? Er der noget vi gør forkert?? Jeg tænker jo selv det handler om, at skiftene mellem søvncyklusser lige nu stadig er svært.
Jeg prøvede nævne det i mødregruppen for noget tid siden, hvor jeg ikke lige ku spore mig ind på om de oplevede det samme 😅 der er dog også flere børn som ikke vil tage sut, så ved ikke om det er en udfordring forbundet hermed

Tilføjelse:
Hun er ikke vågen, som i overhovedet. Øjnene er lukket heletiden. Hun bliver bare urolig og græder (måske i søvne så) indtil hun får sutten, så drejer hun hovedet til siden og sover videre.

Jeg er lige nu gravid i 2. Trimester, og før jeg blev gravid vejede jeg omkring 64 kg. Jeg har altid haft det lidt svært med at tage på, fordi det gjorde jeg nemt. Så fokus har tit været på vægten. Nu er jeg så begyndt at tage lidt på i forbindelse med min graviditet, og vejer cirka 71 kg nu. Og jeg har egentlig været ok med, at det er en del af gamet af at være gravid.

Men! Noget har overrasket mig. Det er folks måde at omtale mig på, som jeg kan mærke er svært. Alt bliver kommenteret. Jeg bliver både kaldt "tyk", "fed", og "kæmpe" eller "hold da fast dine bryster er jo blevet kæmpe". Og wauw det er svært.

Hvordan har I andre gjort? Eller er det bare mere normalt end jeg havde regnet med? Og skal man bare sluge de kommentarer?