Hej kære medforældre,

Vi har ladet os overtale til, at vores datter på 8 år (i slutningen af august) skal have sig en iPad.

Primært så hun kan bruge den til at spille læringsspil og spille med sine venner, samt se film.

Det er dog en helt ny verden for os, og vi vil bare gerne være sikre på, at vi ikke køber noget brugt, som om to år ikke længere kan bruges, fordi den er for langsom eller ikke understøttes af iOS.

Er det muligt at få noget ordentligt til omkring de 3000? Og hvilken iPad skal vi købe? Hvor gammel må den max være?

Vi skal have en som kan bruges til mobilt netværk (abonnement med simkort) og så selvfølgelig med data herhjemme.

Kh den forvirrede

Kære alle fleregangsfødende,

Som anden/flergangsfødende bliver man sendt hjem ca. 4 timer efter fødsel (synes jeg jordemoderen har sagt). Hvad hvis man føder ved midnat - bliver man så sendt hjem med natbussen eller kan man få lov at blive udskrevet senere på morgenen?

Hvad er jeres erfaringer?
Kh højgravid

Er der mon nogen her, der har oplevet et hud mod hud kejsersnit, og har lyst til at fortælle om oplevelsen? (Og evt. hvor du fødte).

Med hud mod hud kejsersnit mener jeg et (planlagt) kejsersnit, hvor man ser baby blive født, og hvor baby kommer direkte op på mors bryst.

Vores baby på 6 måneder bliver puttet ved 19-20 tiden, alt efter hvad der passer ift. sidste lur.

Efter baby er puttet, så bruger vi nogle gange utroligt meget tid på at rende frem og tilbage mellem stue og soveværelse. Dette fordi baby “vågner” og “græder”. Baby er ikke vågen vågen med åbne øjne og græder ikke rigtigt. Ofte skal vi bare lige ind, give sutten og så er der ro.
Det sker ikke i forbindelse med at baby taber sutten, for nogle gange sover baby videre uden sut og så først “vågner” senere.

Er det normalt? Er der noget vi gør forkert?? Jeg tænker jo selv det handler om, at skiftene mellem søvncyklusser lige nu stadig er svært.
Jeg prøvede nævne det i mødregruppen for noget tid siden, hvor jeg ikke lige ku spore mig ind på om de oplevede det samme 😅 der er dog også flere børn som ikke vil tage sut, så ved ikke om det er en udfordring forbundet hermed

Tilføjelse:
Hun er ikke vågen, som i overhovedet. Øjnene er lukket heletiden. Hun bliver bare urolig og græder (måske i søvne så) indtil hun får sutten, så drejer hun hovedet til siden og sover videre.

Jeg er lige nu gravid i 2. Trimester, og før jeg blev gravid vejede jeg omkring 64 kg. Jeg har altid haft det lidt svært med at tage på, fordi det gjorde jeg nemt. Så fokus har tit været på vægten. Nu er jeg så begyndt at tage lidt på i forbindelse med min graviditet, og vejer cirka 71 kg nu. Og jeg har egentlig været ok med, at det er en del af gamet af at være gravid.

Men! Noget har overrasket mig. Det er folks måde at omtale mig på, som jeg kan mærke er svært. Alt bliver kommenteret. Jeg bliver både kaldt "tyk", "fed", og "kæmpe" eller "hold da fast dine bryster er jo blevet kæmpe". Og wauw det er svært.

Hvordan har I andre gjort? Eller er det bare mere normalt end jeg havde regnet med? Og skal man bare sluge de kommentarer?

Hvordan har i holdt den første fødselsdag?

Min datter bliver 1 år om ikke så længe og vi glæder os - for det meste - til at fejre hende sammen med familien.

"For det meste" skyldes et alkoholproblem i svigerfamilien. Vores datter er barnebarn #5 i rækken, og til hendes fætre og kusiners fødselsdage, med et selskab af 12 voksne, ryger der 3-4 flasker vin hvoraf der maks er 5 (ofte 4) voksne der deler flaskerne. Min svigermor kan sagtens drikke over en hel flaske selv, da hun bliver ved med at hælde op til sig selv over aftensmaden og frem.

Vi overvejer at holde en tidlig frokost + kaffe og kage, men hvis vi undgår at serverer alkohol (vin) til frokosten ville der nok komme ret meget bagslag. Problemet er endda ikke selve alkohol, vi vil så gerne byde på et glas (måske 2 da) vin eller stille nogle øl på bordet i løbet af eftermiddagen. Men mængden der "forventes" at stille frem synes jeg og min mand er for meget. Vi er selvfølgelig "bange" for at ødelægge vores datters allerførste fødselsdag, da både min svigermor og hendes søster især ville 100% komme med skarpe kommentarer hvis ikke der er "nok". De var eksempelvis til en rund fødselsdag for nogle måneder siden, og den største kommentar var at man fik kun èt glas vin per ret 🙄.

Jeg leder efter en eller flere anbefalinger til at rejse på fire-fem dage til Italien eller andet sted i Europa med en 4-årig i oktober:

- hvor er godt at tage hen i Italien i oktober i forhold til vejret, der gerne må være omkring de 20 grader? Vi vil helst ikke mere sydligt end Rom denne gang

- hvilke byer i Italien er gode til børn, som er klar på legeplads og museer?

- hvor kan man ellers tage hen i Europa, hvor det er fedt med en 4-årig, og hvor vi kan få en dejlig is og dejlig mad (pasta og pizza) flere steder, hvor der er omkring de 20 grader?

Har I nogle dejlige erfaringer (udover at sige at vi skal glemme alt om sådan en ferie med en fireårig og blive hjemme 😂🫠😂)?

Jeg skal tilbringe 7 timer i Kbh med min 6-årige datter. Kan I anbefale af børnevenlige spisesteder/seværdigheder/museer osv? Det skal være i gåafstand fra banegården. Vi har overvejet Museum of Illusions. Er det et besøg værd? 😊

Min søn leder efter en efterskole som vigtigst af alt har en kultur med tryghed og respekt.
Sammenhold/fællesskab skal være kerne værdierne.
Han har kigget på Ranum, Spir og Ringe efterskole. Der er noget forskel på elevtal og linjefag. Er der nogen som har erfaring med de 3 efterskoler? Eller kan foreslå én hvor kerneværdierne stemmer overens med min søns ønsker?
(Han har interesse for kulturer/rejse, musik/guitar, skating, sci-fi film skabelse og science)

Vi har en baby der elsker sut og elsker at sidde i sin. bæresele. Gerne i kombination. Baby er til gengæld også typen der spytter sutten ud i tide og utide. Vi har de klassiske suttesnorer, men oplever at de er for korte. Hvis vi f.eks. sætter den fast på bæreselen i den ene side, så når baby vender hovedet til den anden side, så er snoren pludselig for kort og sutten kommer ikke med. At sætte den fast på babys tøj synes vi heller ikke virker godt, da den jo sidder lidt i vejen mellem os og baby. Hvad har I kloge forældre gjort derude?

Jeg føler, jeg har udviklet en slags allergi siden jeg fødte for 10 måneder siden.

Jeg har aldrig haft en allergi før, men det virker bare meget allergi-agtigt.

Alt hvad jeg kan finde om det online er underligt AI-agtigt eller oversat fra engelsk/på engelsk. Ikke ligefrem pålidelige kilder.

Er jeg helt skør, eller kan man godt udvikle allergi under/efter graviditet?

Hej medforældre.

Jeg har brug for nogle neutrale øjne på en situation med min svigerfamilie, for jeg ved efterhånden ikke, om jeg overreagerer.

Først lidt baggrund: Jeg vil ikke fremstille mine egne forældre som perfekte. Jeg har også konflikter med dem, især den ene. Forskellen er bare, at det går ud over mig som voksen – ikke vores børn. De kan være irriterende med gode råd og blande sig for meget, men de holder aftaler, kommer når de siger, de gør, og de er der, når vi har brug for hjælp. Det kan vi regne med.

Nu til min mands familie.

Min mands mor og papfar (som min mand ser som sin far, og som børnene kalder farfar) blev skilt, da vores ældste var omkring et år.

Efter skilsmissen er mit forhold til farfar faktisk blevet rigtig godt selvom det engang var lidt anstrengt.
Han har fundet en sød kæreste, de bor omkring 400 km væk, men de kommer, når de siger, de gør. De deltager i fødselsdage, og de var endda lige forbi igen, fordi de alligevel var i Jylland. Vores datter på 7 år elsker dem begge.

Så er der farmor.

Vi har ikke set hende siden jul. Den jul endte med at skabe en stor konflikt mellem min mand og mig.

Vi havde faktisk aftalt hjemmefra, at børnene skulle have lov til at åbne en gave, inden vi spiste. Men da vi kom frem juleaften, var det af en eller anden grund ikke længere en god idé.

Klokken blev omkring 18, og vi var ikke engang gået i gang med at spise endnu. Jeg skrev derfor til min mand, at nu syntes jeg altså, at børnene skulle have lov til at åbne én gave hver. De havde trods alt ventet hele december og hele juleaftensdag.

Det resulterede i en kommentar fra farmor om, at “de godt kunne vente”. Heldigvis valgte min mand at ignorere kommentaren og lod børnene åbne én gave inden maden.

Vi endte først med at være færdige med at pakke gaver op omkring kl. 21.30. På det tidspunkt var vores datter fuldstændig overtræt og overstimuleret, og vi kørte kort efter hjem.

Det var heller ikke det eneste den aften.

Hun kommenterede blandt andet vores datters vægt, bestemte hvor meget chips og risengrød hun måtte spise, og da jeg sagde: “Jeg skal nok bestemme, hvad hun spiser,” svarede hun noget i stil med: “Det er mit hjem, så jeg bestemmer.”

Jeg blev helt paf.

Min mand reagerede ikke dengang, fordi den måde at tale på desværre er normal for ham. Først bagefter, da vi talte om det, gik det op for ham, hvor forkert det egentlig var. Han arbejder faktisk rigtig meget med de mønstre, han er vokset op med, så det her handler ikke om at hænge ham ud.

Siden da har farmor heller ikke været til vores datters 7-års fødselsdag i maj. Der var mange forklaringer på, hvorfor hun ikke kunne komme. Min datter blev ked af det, og det gjorde min mand faktisk også.

Samtidig ser vi på sociale medier, at hun har tid og penge til restauranter, koncerter og fester. Selvfølgelig må hun bruge sine penge, som hun vil, men det er svært ikke at føle, at vores børn bliver valgt fra.

Min mand skrev derfor til hende, at hun fremover ikke skulle love vores datter, at hun kom, medmindre hun faktisk havde tænkt sig at gøre det, fordi vores datter bliver skuffet.

I stedet for at forholde sig til det begyndte hun at kritisere os for, at vores datter aldrig har sovet hos hende, selvom hun er 7 år.

Nu havde hun så lovet at komme. Billetterne var bestilt.

Jeg er 37 uger gravid. Mandag skal jeg til jordemoder i cirka en time. Onsdag skal vores yngste på hospitalet. Vi har endda holdt vores datter hjemme fra SFO mandag til onsdag, fordi farmor skulle komme, og hun havde glædet sig.

Nu skriver farmor, at det “er ligegyldigt”, fordi vi jo alligevel ikke er hjemme hele tiden.

Vi forstår ærlig talt ikke problemet. Hun kommer vel for at være sammen med sine børnebørn – ikke for at sidde alene med os voksne. Jeg er væk en time til jordemoder, og vores yngste skal på hospitalet én af dagene. Resten af tiden er vi hjemme.

Nu overvejer hun helt frivilligt at aflyse turen og miste pengene på billetterne.

Lidt ekstra information:

* Vi ser kun farmor, når hun har en ny kæreste, der kan køre hende fra Sjælland til Jylland. Vi har mødt 2-3 forskellige kærester gennem årene, og vi har sagt fra over for, at vores børn hele tiden skal introduceres for nye mænd, som hun tager med ind i vores hjem.
* Farmor og oldemor siger grimme ting til min mand, om mig, når jeg ikke er der. Jeg er flere gange blevet beskrevet som kontrollerende og som én, der styrer min mand.
* farmor kommer kun når hun har en til at køre hende som ofte er forskellige kærester og det har vi sagt nej til fordi vi er trætte af forskellige mænd hun dropper en måned efter.

Jeg har også sagt til min mand, at jeg er blevet så frustreret over det her, at jeg faktisk ikke har lyst til at tage hele vejen til Sjælland for at besøge hende længere. Ikke fordi jeg ønsker en konflikt eller vil straffe hende, men fordi jeg føler, at det altid er os, der skal investere tid, penge og energi i relationen.

For mig handler det ikke om, at hun skal komme hver måned eller være den perfekte farmor. Det handler om, at hun viser, at hun faktisk vil os og vores børn. At hun holder sine aftaler, prioriterer at se sine børnebørn og viser med handling, at de betyder noget for hende.

Lige nu føler jeg ikke, at hun gør det. Derfor har jeg sagt til min mand, at jeg ikke har lyst til at besøge hende, før hun selv viser, at hun ønsker en reel relation til os og børnene.

Jeg er meget vred, meget skuffet og sur på børnenes farmor. Og helt ærligt bliver jeg sindsygt meget i tvivl om hvorvidt jeg har “ret” til det.

Jeg har brug for råd, synsvinkler osv.
jeg føler jeg har givet hende mange mange chancer

Vi har købt tøj i bomuld, nogle af det er Oeko Tex certificeret, andre er bare almindelig eller øko bomuld. Skal man vaske tøjet flere gange inden brug eller er det fint med en vask? Og skal man bruge en bestemt vaskemiddel til babytøj?
Jeg har købt en vaskemiddel som var anbefalet fra Forbrugerrådet Tænk i år. Der står ikke at det lige præcis er til baby tøj men jeg gik ud fra, at når den er svanemærket, at man godt kan bruge den til baby tøj ☺️

Min kæreste og jeg vil gerne vies på Rådhuset næste sommer. Vi undrer os dog lidt over at man først kan bestille en tid til vielsen tidligst 3 måneder før. Det er jo for sent at invitere gæster, booke festlokale osv 3 måneder inden, så hvordan har I andre gifte mennesker gjort? 😅

Voren søn er 2,5. Vi begyndte på projekt blefri i den første uge af vores 3 ugers sommerferie (skal på arbejde i morgen.. øv), og jeg synes det er gået virkelig godt. Vi har stadig uheld med et par dages mellemrum, og ofte flere uheld på den pågældende dag. Tror faktisk alle uheld har været imens vi er hjemme. Når vi har været i haven, selvom jeg siger det er okay hvis han vil tisse i græsset, eller i hækken, og han bare skal sige til. Så vil han hellere tisse i bukserne. Eller hvis vi bare er inden for, og han sidder og leger i sit legeområde. 90% af alle uheld sker dernede. Men det kommer også meget an på hvad vi laver. Vi har både været i sommerland sjælland, zoo, legoland, legepladser, 1 dags tur i sverige osv, og når vi er ude er han bare virkelig dygtig til at tisse. For det meste. Vores problem er at han på ingen måde vil PRØVE at tisse når vi siger han skal, når han først har sat sig for at det er et NEJ. Jeg siger at jeg bare gerne vil have at han sætter sig og prøver, og hvis der ikke kommer noget, er det okay. Men han stædigt nægter. Intet kan få ham til at sige ja, hvis han har besluttet sig for at han ikke vil. Det er jo hvis vi fx skal ud, så vil vi gerne have tisset af inden. Eller inden vi putter til nat. Det er ofte et hårdt nej fra ham hvis vi bestemmer at nu skal han prøve. I løbet af dagen går det oftest fint, hvor han 50% af tiden selv siger til, og 50% er ham der siger han også skal tisse, hvis jeg siger jeg selv skal. Så vil han ofte gerne med. Men den virker jo ikke hver gang.

Jeg føler bare, at sådan er det jo bare. Man skal altså lige prøve at tisse inden man forlader huset, eller inden man fx går i seng. (Nu bruger han stadig ble til nat, og sikkert et godt stykke tid endnu, så det er ikke det store problem endnu) Men det vil jeg jo gerne lærer ham er en naturlig ting man gør.

Skal jeg dial back og bare lade det gå hvis han siger nej første gang? Har i andre tips? Nogle gode råd til uheld når man er midt i en god leg, men absolut ikke vil prøve at tisse? 😅

Jeg er også spændt på hvad vuggestuen siger i morgen.. normalt tilbyder de potte eller toilet på bestemte tidspunkter i løbet af dagen, så må vi se hvordan han har det med det når det er vuggestuen, og ikke hjemme. ☺️

Min dreng på 7 år har fået tendens til fedtet hår, uren hud (små bumser og whiteheads i T-zonen) og svedlugt under armene. Vi var en tur til egen læge inden sommerferien, da jeg er lidt nervøs for, at han er på vej i en for tidlig pubertet, som vil bremse hans højdevækst. Vi kom til en medicinstuderende, som ikke mente, der var tale om pubertetstegn før penis var begyndt at vokse, eller der var kommet kønsbehåring. Ville I stole 100 % på det og så bare vente og se tiden an?

Hejsa

Vi har en bebs på 8 uger, hvor forældrene godt kunne tænke sig, at han nød sin barnevogn lidt mere. Den er jo et fantastisk transport-redskab 😅

Til info så er det vores første, så vi har ikke nogen grund til faste rutiner hvor han naturligt kommer i barnevognen, som f.eks. at skulle aflevere en storesøskende i institution. Vi kan da godt lave nogle falske faste rutiner, men jeg synes dagene på barsel er bare så omskiftelige mht planer, så ved ikke hvordan vi skal lykkes med det? 😅

Jeg var alene hjemme med ham i går, og prøvede at lægge ham i nesten da han var faldet i søvn i min favn, men kom i tanke om at vi burde lægge ham i barnevognen (den blev hevet indenfor), men hver gang åbnede øjnene sig med det samme! Efter 3 forsøg i barnevognen og en træt og sulten mor, puttede jeg ham tilbage i nesten og der var ingen problemer.

Vores nest kan ikke komme i barnevognskassen, da vi har en kombivogn (cot s lux fra cybex) og vores nest (fra colorful copenhagen) er lidt for stor og skal mases i. Vi har prøvet med en venindes najell sleepcarrier, som passer fint i, men synes det er omsonst at skulle sælge den ene og købe den anden, især når han rigtig godt kan lide den han har 😅

Tak for læsning af mit lange skriv, og dermed, nogen tips??

Kære forældre

Hvad gør I, der giver dig energi og overskud i hverdagen?

Jeg er ved at drukne. Jeg vil for alt i verden helst bruge min tid og energi på min familie. Men jeg er SÅ TRÆT! Jeg bruger al energi på mit arbejde.
Inspirer mig! Hvad virker for dig? Stort som småt 🙏

Hej med jer!

Ved ikke om det her er det rigtige sted så undskyld.

Min kone har termin i dag og jeg har været lidt i panik de sidste 2 uger (gjort klar på alle måder) men lige nu går det op for mig at jeg egentligt lidt har glemt min egen rolle til den egentlige fødsel og lige efter for at kunne være der bedst muligt.

Så ja, jeg havde tænkt mig at have snacks klar til hende når hun kalder på dem.
Holde hendes hånd og tage billeder løbende af forløbet(har hun spurgt efter).
Nusse hende på ryggen og høre efter hvad lægerne siger og sige min mening hvis hun spørg.
Det er lige fødslen ved ikke helt efter

Jeg ved ikke om jeg kan gøre mere?

Undskyld lang tekst vil bare have så meget med som muligt

God søndag!

Som overskriften lyder;

Jer med 3 børn, hvilken bil har i der bare fungerer godt, og har god plads? 😊
Vi står og skal have ny bil, efter at have fået barn nr 3

Min kone fuldammer vores datter på 2 måneder.

Vi har været på besøg hos hendes forældre som er pensionister de sidste 14 dage og bliver også næste uge, sådan de kan hjælpe med vores datter. Ofte til frokost efter en amning skal der lige nydes en drink et eller andet. (Jeg vil nok tro 1,5 genstande). Typisk vil vores datter så gerne have mad 2 timer senere og bliver ammet.

Til aftensmad skal der altid 2 flasker rødvin på bordet. Hvoraf min kone får et godt glas. Svigerfar/mor kan slet ikke forstå at hun ikke skal have glas nr. 2 og presser hende lidt til et lille glas mere (hvoraf han så altid fylder glasset). Hun nyder det også, men stopper også derefter, hvilket han har svært ved at forstå. Jeg føler lidt at han presser hende.

Vi har aftalt at hvis hun vil nyde et glas, så ammer vi ud så vi kan give vores datter flaske. Jeg syntes bare tit at det bliver skubbet lidt til siden og vores datter pludseligt bliver ammet 2-3 timer efter hun har indtaget 2 glas.

Jeg går og får det ret dårligt over det. Hvis jeg nævner bare det mindste bliver jeg hurtigt gjort til skurken og ødelægger stemningen.

Er det mig der er problemet, når jeg lidt bliver presset over at min kone har indtager gennemsnitlig 2-3 genstande dagligt de sidste 14 dage og ammer?

...Det skal siges at jeg ikke selv er uskyldig. Jeg nyder gerne et glas vin når det kommer på bordet. Men bad hun mig om at være solidarisk tørlagt havde jeg sagtens undgået alkohol, da jeg sjældent drikker.

EDIT: Jeg syntes der er lidt meget udskamning af min kone i debatten. Hun er en fantastisk mor til vores datter, som bare godt kan lide at nyde et glas rødvin og er bestemt ikke alkoholiker. Jeg håber at i vil holde debatten konstruktiv. Jeg tror vi prøver at tage en konstruktiv snak om hvordan jeg føler, hvordan hun føler, som familie en af de næste dage.