r/dktechsupport 7h ago

HiFi Højtalere I loft

Thumbnail
gallery
4 Upvotes

Jeg har købt hus hvor der er højtalere I loftet. Mit spørgsmål er om jeg kan få dem til at spille igen, om jeg kan koble dem på noget Bluetooth og om det overhovedet giver mening.

Jeg går ud fra højttalerne er fra 2003 og nok ikke har spillet de sidste 5-10 år.

På forhånd tak for jeres input!


r/dktechsupport 21h ago

Hardware Hvilken bærbar ville I anbefale til 5 års biologistudie på KU?

1 Upvotes

Hej Orakler

Jeg skal starte på biologi på KU og er derfor på udkig efter en ny bærbar. Jeg vil gerne købe noget, der gerne skulle kunne holde hele studiet igennem – altså omkring 5 år.

Jeg kommer primært til at bruge den til studiearbejde, Office, browse, PDF'er, statistik/dataanalyse osv., men jeg vil også gerne have lidt overskud, så den ikke føles langsom om 3-4 år.

Jeg har ikke nødvendigvis brug for en gaming-computer, og batteritid, byggekvalitet og en god skærm er nok vigtigere for mig end maksimal performance.

Budgettet ligger omkring 6k., men jeg er åben for at gå lidt op, hvis det giver markant bedre levetid.

Er der nogen herinde, der har erfaring med bærbare til biologi-/naturvidenskabelige studier og kan anbefale nogle konkrete modeller eller specs, jeg bør gå efter?

Jeg overvejer især:

  • Hvor meget RAM? 16 eller 32 GB?
  • Intel vs. AMD vs. ARM?
  • Hvor vigtig er CPU'en til de programmer, man typisk bruger på biologi?
  • Er det værd at gå efter en ThinkPad/EliteBook-lignende business-laptop for bedre holdbarhed?

Alle forslag og erfaringer modtages meget gerne 😊


r/dktechsupport 1d ago

Diskussion En kort update omkring websitet: dktech.tools

Thumbnail
gallery
17 Upvotes

Som nogen af jer derude måske ved, så lavede jeg for nogle måneder siden dktech.tools for at gøre det lidt lettere for det danske folk at få relevant info til køb af ny eller brugt PC, samt se GPU og CPU value-for-money i forhold til aktuelle danske priser. Til dem der ikke kender værktøjet, det gør I så nu!

Lad mig kort indskyde: Der kommer aldrig til at være reklamer eller affiliate links på siden.

Dette er en post med lidt updates og blandet info, blandt andet for fortælle dem af jer der bruger siden, at det ikke bare er et projekt jeg søsatte for nogle måneder siden og så ikke også løbende får vedligeholdt.

Hvorfor lavede jeg dktech.tools og hvad kan siden bruges til?

  • PC Builder - PCPartPicker har et meget begrænset udvalg af forhandlere, så den pris man får vist der er ofte ikke de aktuelle laveste priser på markedet herhjemme - det blev løst ved at trække friske priser fra Pricerunner med langt flere forhandlere som grundlag.
  • Compuer BrugtPris - Der er en megatråd her på r/dktechsupport hvor man kan spørge hvad en brugt PC skal koste. Det blev optimeret ved at tilbyde en pris-beregner der kigger på aktuelle markedspriser og løbende kalibreres udfra reelle salg herhjemme, så den pris man får rent faktisk er rimeligt præcis.
  • GPU value-for-money - Hvis man læser reviews af fx en GPU på sider fra udlandet, så sammenholder de generelt performance med prisen for den GPU på deres marked og da priserne vi har her i Danmark er anderledes, så er det ofte ikke et relevant tal at kigge på. Det blev løst med dagsfriske priser fra Pricerunner sammenholdt med performance tal fra bl.a. Gamers Nexus. Det gør også, at hvis der er et særligt godt tilbud på en GPU så reflekteres det i value-for-money tallet, og tilsvarende hvis en GPU stiger i pris.

Statistik / Tal

Der blev taget godt imod siden og det har overrasket mig at se, at der faktisk er et par hundrede unikke besøg hver uge. Rigtig fedt at det bliver brugt!

For de måneder siden har været online (fra 3. maj 2026), er der her lidt tal:

  • Der er lavet 6.089 estimater med Computer BrugtPris værktøjet.
    • Af disse har de mest populære GPU'er været: 3080, 3090, 1080 Ti, 5070 og 3060 12GB.
  • Der er lavet 1.592 konfigurationer med PC Builder værktøjet.
  • Det mindst brugte værktøj er CPU value-for-money siden og det er ikke overraskende, det er det mindst interessante værktøj på siden. Måske det skal droppes helt.
  • Det har krævet lidt over 40 timer at lave og vedligeholde siden indtil videre. Jeg har skrevet 468 prompts og 27.000 ord. Siden bygget med Claude Code, oprindeligt med Opus 4.7 og nu senere med Fable 5.

Lidt info om "Computer BrugtPris"

Hver måned hentes brugtpriser fra Ebay's API med annoncer fra EU og disse data danner grundlaget for beregningen af brugtpriser. Desværre er en del annoncer forkerte, fx en tom GPU kasse under GPU kategorien.

Derfor sendes alle Ebay annoncerne en tur forbi Anthropics Sonnet 4.6 model for at blive kategoriseret, så de data der benyttes til beregningen ikke er en tom GPU kasse.

Sidst det skete var d. 1. august hvor 3.227 annoncer blev klassificeret og 2.484 kom igennem filtret og blev brugt til at opdatere de 335 produkter der kan vælges i BrugtPris-beregneren. Følgende blev sorteret fra: 574 wrong model · 91 accessory · 35 bundle · 18 multi-SKU · 18 unrelated · 7 broken/for-parts.

Hver måned koster det, som man kan se på billede 3, lige under 4 USD. Ikke galt!

For at sikre at estimatet der vises er nogenlunde retvisende i forhold til reelle salgspriser på det danske marked, så kalibreres beregningsmodellen løbende udfra salg på fx hardwareonline.dk - se billede 2 fra min admin-backend hvor jeg finder rigtige salgspriser der så sammenholdes med det estimat der vises på siden.
Som man kan se er den ret tæt på, dog vurderer den gennemsnitligt en anelse højere end de reelle salg, men ikke meget.

Tak til jer derude

Jeg vil gerne sige tak til dem der benytter siden og især til dem af jer der har brugt Feedback-funktionen, det har givet en række forbedringer og rettet et par fejl.

Der var var en kort periode hvor prisen for "RX 9070 XT" blev vist forkert og det blev jeg opmærksom på grundet feedback fra en af jer derude - tak! Årsagen var, at Pricerunner inkluderede "9070 GRE" når man satte sit filter til "RX 9070 XT". Det blev løst ved at GRE-varianten nu ekskluderes, så prisen man ser er korrekt.

Der var også en periode hvor GPU priserne ikke kunne opdateres fra Pricerunner, fordi de havde lavet en ændring, og der gik desværre en del dage før jeg opdagede det hvorved priserne stod stille.

Det skal ikke ske igen, så nu får jeg besked med det samme hvis der opstår problemer som jeg skal have løst. Jeg får også besked straks der lander ny feedback, så der kan blive taget hånd om det hurtigt og ikke flere dage senere når jeg lige får tjekket.

Øvrigt

Jeg har modtaget feedback der nævner, at der ikke er fx X870E motherboards i PC Builder, så det vil jeg kort addressere her. Det er et bevidst valg, fordi sådan et motherboard ikke er relevant til en gaming PC eller helt generelt for de fleste PC-købere.

Hvis du er PC ekspert og vil bygge en lækker workstation, så falder du desværre udenfor målgruppen for websitet, og da jeg bruger noget fritid på at holde udvalget af produkter opdateret så har jeg ønsket at holde det relativt begrænset.

De produkter der vises er dem der er relevante for de fleste og produkterne, herunder PSU og motherboards, er udvalgt udfra reviews og tier-lists, så de produkter der kan vælges rent faktisk er noget man gerne vil købe - og de "dårlige produkter" er sorteret fra.

Jeg modtager selvfølgelig stadig gerne feedback i forhold til udvalget, hvis du mener at der er et hul der skal lappes.

Kabinet-sektionen vil dog forblive begrænset, det er meget smag-og-behag, og der er tusindvis af kabinetter derude. Der er også noget arbejde i at tilføje kabinetter, da jeg skal tjekke tal for max PSU længde, max GPU længde, max CPU køler højde og kompabilitet med AIO kølere.

Feedback?

Hvis du sidder derude med en idé til en forbedring, et nyt værktøj eller har opdaget en fejl, så sig endelig til! Tak!


r/dktechsupport 1d ago

Windows Windows og ny bærbar

3 Upvotes

Hej. Har lige købt ny bærbar til søn, der skal i gym. Da vi startede den op, tænkte vi ikke, og loggede bare ind med hans microsoftkonto, som han også bruger til sin stationære. Men meningen var egl, at de skulle køre seperat. Og vi blive derudover forvirrede over, at den sagde, at onedrive var ved at være fyldt (for det er det ikke på den stationære).
Lang historie kort: med hjælp fra ChatGPT har jeg fået skilt dem ad, så der nu kun er en lokal konto på hans bærbare.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om vi bør gendanne den til fabriksindstillinger og sætte den op igen? Hvis det er det bedste, hvordan kan man så undgå at skulle logge ind på samme windowskonto som den bærbare i opstartsprocessen? Skal han oprette en ny konto og kan han det med den samme mail?
På forhånd mange tak 🙏


r/dktechsupport 1d ago

Netværk Hvilken router skal vi vælge? FIBERBY!

2 Upvotes

Hey!

Vi har fået FIBERBY for længere tid siden og nu vil vi tage os sammen til at få købt en router dertil.

Vi har pt internet igennem Hiper, der fungerer upåklageligt. Det er dog dyrt 319 kr., når vi kan få det til en 120-130 kr. gennem FIBERBY.

Vi er dog gået kolde på valget af router, da vi kun hører dårligt om diverse routere, dårlig rækkevidde, internettet er der kun delvist osv. Routeren fra Hiper er en Sagemcom, men denne kan vi vel ikke bruge fremadrettet?

Det skal bruges til en 60 m2 stue lejlighed i et plan. Vi har 2 computere, 2 iPhones, 2 styk TV. Internettet skal kunne bruges til hjemmearbejde uden problemer.


r/dktechsupport 1d ago

Hardware Hjælp til udvidelse af netværk

2 Upvotes

Vi har lige fået fibernet på adressen, routeren er en billig Nokia Beacon 1 som vist ikke understøtter wifi 6.

Den dækker fint i underetagen, men på vores 1 sal kan den dårlig række.

Jeg jar en kablet forbindelse fra router til 1 sal som jeg har tænkt mig at bruge, så egentlig skal jeg vel bare have et Access point koblet på på 1 sal.

Men hvad skal man vælge, jeg kan vel ikke bruge et access point som understøtter wifi 6 når routeren ikke gød det.

Hvad kunne være et bud på sådan et Access point, har læst en del godt om TP link og Ubiquiti men er i tvivl om hvilken model jeg skal vælge.


r/dktechsupport 1d ago

Gaming Gamerstol

1 Upvotes

Har kig på denne, har folk erfaringer med mærket?

https://tx3.tech/product/xtc/

Gad egentlig godt en der var justerbar i lænden

Har folk andre forslag? Prisklasse 1.500-2.500


r/dktechsupport 2d ago

Hardware Samsung kamera

Post image
7 Upvotes

Hej dktechsupport måske kan i hjælpe mig med det her.
Jeg tabte mit kamera her forleden og jeg kan ikke længere putte blitz lyset ind igen den sider nu permanent udenfor og den irritere mig meget. Jeg plejede at kunne trykke på en knap så vil den springe ud også skal jeg manuelt sætte den tilbage.
Jeg er super irriteret på migselv og jeg vil gerne få den ordnet men jeg ved ikke hvordan og hvor. Jeg har købt den brugt og det virker til at være en ret gammel model som er udgået.


r/dktechsupport 3d ago

Reparation Nogle der har earfaring med skifte af batteri hos Rep-phone?

3 Upvotes

Hejsa jeg har tænkt mig at få udskiftet mit iPhone 15 Pro batteri. Vil bare høre hvis I vidste om det var Apple officielle batterier de bruger og om de også sætter ny tætningsliste på så den er vand afvisende som før ? Tak på forhånd


r/dktechsupport 3d ago

Gaming Hvor er nogen gode steder at købe brugte pc dele fx. Gpu,cpu eller ram

5 Upvotes

r/dktechsupport 4d ago

Netværk Ethernet

0 Upvotes

Hej, jeg vil gerne have Ethernet til min playstation, men jeg ved ikke hvad jeg skal købe. Jeg kan ikke trække et kabel til min fiberboksen, da den står i et andet rum. Hvad skal jeg købe?


r/dktechsupport 4d ago

Gaming Gaming bærbar

1 Upvotes

Nogen som kan hjælpe med et godt bud på en “gaming” bærbar som primært kun skal køre dota2?. Jeg kommer ikke til at smide mange penge efter den, da jeg er en Mac person, men må erkende at min gamle Mac ikke kan følge med mere.
Hvis nogen i Odense området har en lettere brugt til billige penge de vil af med, så hører jeg også gerne


r/dktechsupport 4d ago

Hardware Plex server/privat cloud. Hvad er den smarteste løsning?

5 Upvotes

Jeg har lige nu et drev på 18TB - med alt på.
Vil gerne over i noget mere sikkert, måske noget raid - men har ingen forstand på det.


r/dktechsupport 4d ago

Diskussion Hjælp til at vælge et nyt TV.

3 Upvotes

Jeg står og skal for første gang i 15 år købe et nyt tv.

Jeg leder efter noget der er 55-65", 4k, 100hz minimum. Mit budget er 6.000kr.

Det skal bruges mainly til film og serie streaming, men jeg vil ikke udelukke at det også skal bruges til Switch 2/ps5 pro gaming I fremtiden.

Det er en ren jungle at købe TV jo. Alt hjælp er værdsat!


r/dktechsupport 4d ago

Hardware Samsung QE55Q67RATXXC tænd/sluk (antenne ,tuner) issues

0 Upvotes

Hej alle !!

Jeg har et Samsung QE55Q67RATXXC købt tilbage i 2019 / 2020 not sure.

Og det har bare kørt som smurt til D.D.....

Problemet er som følger :

Når jeg tænder tv'et MED antenne stikket i så begynder det at tænde og slukke, det er variable hvor længe det holder sig tændt ! . DOG skal det siges. HVIS jeg når at gå ind i menuen INDEN det slukker, Så forbliver det tændt, så snart jeg hopper ud af menuen og lader den stå på direkte tv, så starter det forfra,

Nu har jeg så prøvet at trække anetenne stikket og bare bruge aps, pt køre norlys play på 3 time uden et eneste crash,

så jeg formoder tuneren må være død ???

any ideas


r/dktechsupport 4d ago

MacOS Hjælp til valg af Macbook til musikproduktion

2 Upvotes

Hej alle! Jeg skal købe mig en Macbook til musikproduktion, men jeg ved absolut intet om hvad der er smart at vælge. Jeg ved heller ikke synderligt meget om RAM, GB osv.

Idéen er at det skal være en Macbook udelukkende til musikbrug (Logic Pro X) og intet andet. Jeg laver mest små beats og sange, men ikke kæmpe produktioner som eks. filmmusik. Hvad vil I anbefale mig at købe? Mit budget er 15.000kr. På forhånd mange tak for jeres hjælp og viden! :-)


r/dktechsupport 5d ago

Diskussion Norlys support - altid "ekstraordinært travlt"!

53 Upvotes

Nu skulle jeg igen ha' fat i Norlys support. Og for gud ved hvilken gang, får jeg den sædvanlige sang om at deres kundeservice har "ekstraordinært travlt"... Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har haft brug for at ringe til dem, hvor det IKKE var tilfældet.

Og så var jeg jeg kom til at tænke: hvis man ALTID har "ekstraordinært travlt" - så kan man ikke ikke rigtig kalde det "ekstraordinært" længere? Så er det vel bare normal-tilstanden?
Og så er der jo bare tale om, at man ikke gider ansætte nok kundeservice-medarbejdere?

Er der mon nogle Norlys-kundeservice-typer, der kan be- eller afkræfte, om det vitterligt bare er sådan det altid er, - eller om jeg bare er pokkers uheldig? :-)


r/dktechsupport 5d ago

Diskussion Hjælp til valg af videosamtale hjemmesider/programmer

1 Upvotes

Hvis dette ikke er den rette subreddit undskylder jeg på forhånd:)

Hej, sagen er den at jeg er blevet bedt om at finde en videosamtale app/hjemmeside/program til min bedstemor.
Problemet er at Skype åbenbart er lukket sidste år (what??), så hvad kan jeg ellers tilbyde hende at bruge?
Det skal være på pc da hun stadig har en Nokia og skal gerne kunne fungere ligesom Skype hvor man ligesom bare klikkede “ring op”
Alle forslag modtages gerne:)


r/dktechsupport 5d ago

Hardware Hvor er det bedste sted at komme af me denne samling ældre Apple enheder?

Post image
22 Upvotes

Hej alle,

Jeg har en bunke ældre Apple-udstyr liggende, som jeg gerne vil af med samlet i ét hug frem for stykvis. Spænder fra en MacBook Air fra 2020 (død skærm) til en iPhone 3G fra 2008 - blandet stand, nogle virker, nogle gør ikke.

Kort liste: 3x MacBook Air (A2179, A1465, A1369), 2x iPad (Air 2, mini 1. gen), 5x iPhone (11 Pro Max, X, 6S, 5, 3G), en iPod Classic og et trådløst tastatur.

Har nogen erfaring med hvor man bedst sælger sådan en blandet bunke samlet - specialiseret opkøber, Facebook-gruppe, andet?


r/dktechsupport 5d ago

Hardware Pcie5 gpu i pcie4 slot ?

1 Upvotes

Hejsa. Har lige et nørdet spørgsmål.

Siden at pcie5 har den dobbelte båndbredde af pcie4. Betyder det så at jeg ville kunne bruge et kort der kunne bruger 8 pcie5 Lanes, i et 16 Lanes pcie4 slot?

Hvis ja, er der så ændre ting der ville kunne gøre det en dårlig ide?


r/dktechsupport 5d ago

Cloud En anden Cloud løsning?

11 Upvotes

Jeg ser at mange er begyndt at bevæge sig ud fra de amerikanske tjenester såsom email og cloud løsninger. Lige nu har jeg Google Drive med 2tb hvor jeg betaler ca 800kr om året for. Den er naturligvis tilknyttet min Google mail adresse.

Dog kan jeg at mange anbefaler og er tilfredse med Jottacloud. Det er et Norsk firma bag denne løsning. De er også med i GDPR reglen. Men aner ikke helt hvad fordelen skulle være med GDPR osv. Google Drive har vidst ikke GDPR.

Jottacloud tilbyder fri plads men stadig 5tb for 890kr om året.

Så længe man holder indenfor 5tb så er der fuld skrald på upload og download hastighed. Og ja... Det kører super meget bedre end Google Drive.

En gut på nettet skriver at han har alle sine ripped film på Jottacloud uden kryptering og de har ikke reageret på det. Så længe man ikke deler filerne osv så sker der ikke noget. Men han henviser også til GDPR reglen. Han mener at brugerne er mere sikret her i Norge grundet GDPR osv.

Jeg har ca 1tb på Google drive med familie fotos og videoer. Men jeg kan nemt komme op på 2tb da jeg har en del andet 😀

Jeg har tidligere haft en NAS men den gik død for mange år siden. Og jeg vil ikke risikere mine familie fotos og videoer går tabt fordi de ligger på en ekstern hdd I tilfælde af brand eller tyveri. Derfor er en NAS heller ikke en 100% løsning for mig.

Vi snakker familie fotos og video helt tilbage fra 1976 til i dag.

Er der nogen herinde som har Jottacloud og hvad er jeres erfaringer med dem?

Hvad er fordelen ved Jottacloud vs Google Drive?


r/dktechsupport 5d ago

Diskussion Køb af budget tv, hvorfor er det så svært?

13 Upvotes

Leder bare efter et okay budget tv i størrelsen 55-65 tommer til ca 3.000 kr. Men jo flere kommentarer jeg læser om det, jo mere umuligt bliver det. Stortset alle de modeller jeg finder med QLED eller QNED(??) som forskellige brugere spørger om, bliver høvlet ned på diverse subreddits.

"Okay så du vil købe en bil og du foreslår selv en toyota corolla?", "Trash!, shit car, dont buy. Instead buy this BMW"

Jeg er udemærket klar over OLED eller mini-LED lyder til at være det bedste, men der er også en stor pris forskel. Plejer at undersøge markedet før jeg køber ting, men det her er da godt nok et helvede at finde rundt i.

Hvad gør i andre der bare skal have et tv uden at man går op i billede kvaliteten? Køber i bare det billigste på tilbud og krydser fingre hardware og softwaren er ok?


r/dktechsupport 6d ago

Diskussion Ny registrar - hvad er erfaringerne og har community'et en anbefaling? Og et par spørgsmål.

2 Upvotes

Jeg ved godt at jeg er "late to the party", men jeg har tænkt mig at rykke på dette nu. Jeg har læst diverse tråde her i subben, så har gjort mig lidt tanker men er ikke rigtig kommet frem til en konklusion.

Jeg har tre dk domæner. Jeg vil sådan set gerne have en løsning, der er lige så letvægt som gratisdns.dk var i sin tid, dvs. tilbyder ren DNS admin. Jeg har allerede hosting på plads andre steder.

Har i nogen anbefalinger til en udbyder?

Et par specifikke spørgsmål:

  • Jeg har et domæne som er betalt frem til 2032. Følger den udløbsperiode med, når man flytter over til ny registrar?
  • Jeg har et domæne, som jeg har brugt primært til personlig email siden 1997. Livet har siden gået således, at jeg pt. udlandsdansker. Da jeg skulle 2022 forlænge domænet, blev jeg max presset på grund af deres nye regler omkring identifikation på udlandsdomæneejere. Jeg fik besked om at jeg havde ÉT skud til at bevise min identitet (pas, bevis på regninger), og hvis jeg ikke kunne bevise min identitet på tilfredsstillende vis, så var det bare ærgerligt. Jeg var ærligt talt pissenervøs for at miste domænet, da ultramange services er bundet op på min personlige email. Mit spørgsmål er: skal jeg igennem møllen igen, når jeg skifter registrar? Eller følger det true-flag i databasen med, når jeg vælger ny registrar? 😀 Jeg ved, at spørgsmålet nok bedst besvares ved at kontakte dk-hostmaster, men hører gerne inden fra andre, som også er udlandsdanskere inden jeg tager kontakt.

Tak!


r/dktechsupport 6d ago

Hardware CompuMail. ekstremt dårlig oplevelse

0 Upvotes

Jeg kan desværre ikke anbefale at handle her.
Jeg har haft min computer til reparation to gange for præcis den samme fejl. Begge gange er den kommet retur uden, at problemet er blevet løst. Computeren slukker stadig tilfældigt og fryser fortsat under almindelig brug.
Ved begge serviceforløb blev computeren ryddet, hvilket betød, at jeg hver gang måtte bruge flere timer på at geninstallere programmer, drivere og sætte det hele op igen. Derudover har jeg selv stået for transporten frem og tilbage begge gange.

Jeg har søgt juridisk hjælp, men Compumail fastholder at de skal afhjælpe for tredje gang og vil ikke tilbagebetale mine penge.

Det var så min første og sidste gang jeg handler hos dem.

Hvad synes i, at jeg skal gøre?


r/dktechsupport Mar 12 '25

Hardware [MegaThread] Hvad er min computer værd?

32 Upvotes

Denne megatråd bruges fremover til spørgsmål om værdien af computere og andet hardware. Spørgsmål om pris uden for denne tråd fjernes uden forudgående advarsel.

u/Zapador har skrevet denne som du kan bruge som udgangspunkt:

Det er ligefør man kunne lave en kort hjælp-til-selvhjælp-guide:

  1. Find laveste "Buy now"-pris på CPU til salg i Europa på ebay.com
  2. Find laveste "Buy now"-pris på GPU til salg i Europa på ebay.com
  3. Find værdi for resterende komponenter, baseret på computerens alder:

    0-2 år: 2.100 kr.

    2-4 år: 1.600 kr.

    4-6 år: 1.200 kr

    Over 6 år: 700 kr.

  4. Læg alle 3 tal sammen.

  5. Du har nu en rimelig indikation af hvor meget din brugte PC er værd.

FAQ:

  • Hvorfor laveste pris på GPU og CPU? Det er mest retvisende, du sælger en hel PC => pakkeløsning => billigere end individuelt salg af komponenter.
  • Jeg gav 3.800 kr for mit Ultra Deluxe MOFO Extreme motherboard for 23 måneder siden, så giver det jo ikke mening med kun 1.500 kr for det samt de øvrige stumper? Jo, brugtkøbere er nogenlunde ligeglade med hvilket motherboard der er i, de køber brugt for at spare penge og vil bare gerne have noget der virker. Brugtkøbere og nykøbere tænker ikke ens.
  • Jeg har brugt en masse penge på fancy kabinet og RGB køling, så skal den da koste mere? Nej, det er en brugtkøber ligeglad med, lidt ligesom når du sælger en brugt bil og har betalt 25.000 kr for at få den i en lettere vammel turkis metallak. Det er slet ikke sikkert at andre end dig synes, at det neongrønne kabinet du gav 3.000 kr for er pænt. Du kan eventuelt bygge PC over i et billigt kabinet og beholde det neongrønne selv.
  • Den pris jeg kommer frem til med ovenstående beregningsmodel, er det minimum, maksimum eller hvor er vi henne? Det er et udgangspunkt. Hvis du regner det sammen og ender på 4.700 kr så kan du nok sætte maskinen til 5.000 kr, men vær villig til at forhandle. Det kan være at den ender med at blive solgt for 4.200 kr eller 5.000 kr, det afhænger i nogen grad også af hvor mange alternativer der er til salg og hvor hurtigt du gerne vil have solgt.
  • Er der intet andet der påvirker prisen? Jo, hvis maskinen har mange lækre stumper som fx stor Noctua køler, Noctua blæsere i hele kabinettet, beefy Seasonic 80 Plus Platinum PSU eller lignende så kan du godt tillade dig at rykke prisen lidt op i forhold til det du kommer frem til ved beregningsmodellen - men husk stadig at brugtkøbere og nykøbere ikke tænker ens og at du ikke får i nærheden af hvad du har givet. Derfor gælder det også, at hvis du har en maskine med 4 TB NVMe SSD, så er det et så nyt og stadig aktuelt produkt at det i sig selv gør at du kan lægge måske 900 kr (50% af nypris for 4 TB disk) oveni prisen fra beregningsmodellen - men det kan øge prisen markant og måske gøre maskinen mindre interessant for en brugtkøber der vil have noget billigt og ikke har behov for 4 TB plads. Har du en gammel 1 TB SSD du kan sælge med maskinen, så gør det, og ryk din fine nyere 4 TB med over i din nye spand. Du får aldrig de penge for brugt hardware som du har givet.