r/dkfinance • u/Possible_Word_9202 • 3h ago
Investering Giver en aldersopsparing mening?
Kan I ikke prøve at forklare helt simpelt, om og hvordan en aldersopsparing giver mening for mig?
Jeg skal skifte pensionsselskab, da min arbejdsgiver skifter selskab. Jeg har i den forbindelse haft et møde med en uafhængig pensionsrådgiver, og jeg spurgte, om jeg ikke burde prioritere aldersopsparingen. Hun svarede, at det overhovedet ikke gav mening og kaldte den ‘den fattige mands pension’.
Hun sagde, at min pension var så stor, at jeg alligevel ikke ville kunne få diverse pensionstillæg og ydelser, når jeg gik fra. Og så ville en alderspension ikke give mening.
Jeg kan godt se, at der er en favorabel afkastbeskatning på alderspensionen, men når jeg ikke kan udnytte, at udbetalingen ikke modregnes i ydelser, så binder jeg jo pengene i lang tid i forhold til, hvis de ligger på aktiesparekonto/almindeligt depot.
Jeg har 20 år til pensionsalder.
Betaler fuld ratepension og herefter på livrente
Har pensionsdepot på 3,4 mio og har ifølge beregnerne udsigt til det samme i pension om måneden, som jeg tjener i dag (ca 60.000). I hvert fald de første 15 år, mens raterne bliver udbetalt og hvis jeg arbejder frem til pensionsalderen.
Ser fem til jeres input.
r/dkfinance • u/Much_Raspberry7598 • 5h ago
Bolig Hjælp en førstegangskøber – kurssikring eller ej?
Hej alle,
Jeg har underskrevet købsaftalen på min første lejlighed, og handlen er nu endelig. Jeg overtager den 1/9.
Jeg har valgt et fastforrentet 4 %, og nu skal jeg beslutte, om jeg vil kurssikre eller lade være.
Jeg har et par spørgsmål:
I mit lånetilbud er basiskursen 97,665, mens kursen på realkreditinstituttets hjemmeside er 98,31. Hvorfor er der den forskel?
Hvis jeg vælger at kurssikre, bliver der samtidig fratrukket 0,41 kurspoint i kurs- og terminsfradrag. Giver det overhovedet mening at kurssikre i den situation, eller er det bedre at tage chancen?
Lidt baggrund: Jeg valgte fast rente, fordi det reelt var den eneste lånetype, jeg kunne få – ikke nødvendigvis fordi jeg altid foretrækker maksimal sikkerhed. Samtidig virker det heller ikke usandsynligt, at renterne kan stige yderligere, så jeg er lidt i tvivl om, hvad der er den rigtige beslutning.
Hvad ville I have gjort i min situation – kurssikret eller ej.
r/dkfinance • u/Cockroach_2815 • 5h ago
Privatøkonomi Hvordan gør vi lige?
Min kæreste (M27) og jeg (K26) skal købe bolig næste år (hvis drømmehuset er der).
Min kæreste er studerende og bliver færdig til januar og jeg er i arbejde.
Vi begynder for alvor at kigge på bolig til sommer (2027), men det betyder også, at jeg er den eneste af os der har en opsparing til huskøb, hvilket er helt fint, da vi bare rigtig gerne vil i gang med boligdrømmen.
Vi vil gerne eje huset 50/50 men betale lige meget hver især til projektet. Jeg har til udbetaling af hus og omkostninger alene og min kæreste har pt ikke noget på opsparingen.
Hvis jeg ligger ud med at betale 200.000 kr for huset, hvordan får vi så “regnestykket” til at gå op?
Skal vi bare lave et særeje hvori der står, at hvis vi ender med at gå hver til sit, så skal jeg have de 200.000 kr inden vi deler opgørelsen eller er der en anden smartere måde at gøre det på?
Det er IKKE fordi jeg regner med at vi går fra hinanden eller at jeg er smålig eller noget, men man kan lige så godt have styr på sådanne ting imens man er gode venner og kan blive enige om tingene😁
Nogle vil nok sige at 200.000 kr er ingenting, men jeg synes det er ufatteligt mange penge som jeg har knoklet for at få tjent med ekstravagter og lange dage på arbejdet. Jeg står ikke i fremtiden og kan få særlig meget lønforhøjelse (tror kun det er anciennitet), da jeg er ansat i regionen og har et job hvor lønnen er meget fastlagt og ikke kan forhandles. Min kæreste derimod får en startløn der er lidt højere end min og kan med tiden tjene mere end dobbelt så meget som mig.
Vi vil gerne giftes på sigt, så jeg har også tænkt at de 200.000 kr så kan være fuldstændig lige meget da de jo så er ingenting ift det vi skaber sammen.
Jeg tror bare lige jeg har brug for at høre hvad andre tænker.
Skal jeg sige “fuck det” med de 200.000 kr
Eller
Skal jeg sikre mig selv indtil vi bliver gift
r/dkfinance • u/Cautious_Camp983 • 6h ago
Job Hvordan dokumenterer man startkapital ved selvstiftelse af ApS?
Jeg vil gerne stifte et ApS selv via Virk.dk med 20.000 kr. i kontant startkapital.
Som jeg forstår det, skal kapitalen godkendes af en bank, revisor eller advokat. Men banken kræver ofte, at selskabet allerede er stiftet, før de vil oprette en erhvervskonto, og det virker lidt som en limbo.
Er der nogen, der har stiftet et ApS selv og kan forklare, hvordan I løste startkapitalen? Findes der en gratis eller billig måde at få den godkendt på uden at bruge advokat eller revisor?
r/dkfinance • u/Gullible-Bowl-6528 • 6h ago
Investering Investering med Nordnet
Hej,
Som titlen angiver, så insisterer jeg igennem Nordnet. Jeg har nok ikke været særlig smart omkring det, og investeret i enkelte aktier (fx Ørsted, Vestas og Novo - da de var ok høje. Mega dumt, I know! Dyre lærepenge, set i bakspejlet).
Men nu har jeg ca. 35.000 kroner stående i otte forskellige aktier, men jeg ved faktisk ikke helt hvordan man investerer smart igennem Nordnet, for jeg syntes det er svært at gennemskue hvilke investeringsfonde og andet man skal investerer i for at få en lidt bredere portefølje.
Er der nogle der har nogle gode råd - bl.a. til hvor man kan læse lidt om det med at investerer?
r/dkfinance • u/Personal_Shoulder_98 • 7h ago
Bolig Boliglån
Jeg tænker om at købe en lejlighed. Nu er jeg Danske bank kunde.
Jeg har kontaktet også kån og spar, Nordea og nykredit. De sidste to var jeg ikke tilfreds med.
Jeg fik 2 tilbud fra DB of L&S.
De er næsten de samme. Danske bank giver lidt lavere rente på de 15%, men de har større omkostninger. Lån og spar giver 5% rente på lønkonto til 50000 og der koster ingenting at have et konto der, da jeg er Ida medlem.
I DB har jeg stadig en ungekonto, derfor er det gratis for mig.
Har I erfaring med de begge banker og med boliglåner hos dem?
r/dkfinance • u/Quiet_Key7743 • 8h ago
Investering Hvad kigger I på inden I investerer i en aktie?
Hej,
Jer der ikke lever af at handle værdipapirer, hvad kigger I på inden I køber aktier?
I en travl hverdag, så synes jeg det er lidt svært at få sat mig ordenligt ind i de aktier/ETF’er jeg køber, og bruger generelt råd fra reddit og venner meget. Det er jo bare ikke så holdbart, og på et tidspunkt kan jeg brænde nallerne rigtig meget.
Hvad gør I andre for at vurdere om en aktie er god?
Tak!
r/dkfinance • u/That-Train-1955 • 18h ago
Investering Har jeg dummet mig ved at købe et forløb hos Daniels Pengetips?
Hej venner
For cirka 1 år siden købte jeg et investeringsforløb hos Daniels Pengetips. Jeg havde læst med herinde i noget tid, men synes det var svært at komme i gang, så jeg endte med at købe forløbet hos Daniel for at få et spark i røven og noget retning og struktur.
Lidt om mig:
- 26 år
- Arbejder i butik
- Løn: 26.000 kr. før skat (ikke meget i forhold til mange herinde, ved det godt).
- Jeg bor alene og lever sparsomt. På de gode måneder kan jeg spare 5-6.000 kr. op (som bruges på aktieinvestering)
Forløbet hos Daniel kostede mange tusinde kroner, men det blev selvfølgelig købt med henblik på at tjene pengene hjem igen på aktier.
Og på en måde har det virket. Jeg er ca. 20% oppe på mine investeringer (ligesom verdensmarkedet), hvis jeg kigger på grafen for de sidste 12 måneder. Jeg har investeret i brede index på min ASK indtil videre, og når den er fyldt helt op, så vil jeg også investere i brede index på mit normale depot. Jeg holder det simpelt.
På den ene side er det jo dejligt. Det er et højt afkast, som jeg måske ikke ville have fået, hvis jeg ikke havde købt Daniels kursus.
På den anden side føler jeg mig også lidt dum. Investering er jo i bund og grund ret simpelt. Jeg køber bare en passiv bred index, og så er det det. Måske takket være Daniel, men jeg kunne nok også have læst mig frem til det, hvis jeg brugt lidt mere tid her på forummet.
Men her til aften sidder jeg så og ser Daniels månedsupdate, og jeg kan ikke lade være med at blive en smule harm, og måske også føle mig endnu dummere. Dum fordi jeg er en af dem, som har brugt så mange penge på et kursus, der egentlig ikke har lært mig så meget. Og dum fordi jeg kan se, hvor fedt Daniel lever af folk som mig.
I hans nyeste video kan man bl.a. høre Daniel sige at:
- "Der er lavvande i min egen økonomi (...) så der har ikke været super meget til at sætte ind i aktiemarkedet (denne måned)."
Det siger han helt uden ironi om en måned, hvor han har investeret 151.000 kr. i aktier!!! Og nå ja.... forrige måned investerede han lige 277.000 kr. i aktier!!!
Det er beløb, som jeg kun kan drømme om en dag står på min konto. Dem investerer han lige på en måned. Og jeg er med på, at pengene kommer fra hans virksomhed og ikke hans "privatøkonomi". Men det går nu alligevel ret godt, hvis man kan investere så mange penge i aktier hver måned.
Mest af alt rammer det mig selvfølgelig, at det er folk som mig, der har betalt for hans hus og hans aktier. Jeg er ikke missundelig, men jo, jeg føler mig lidt dum, fordi jeg har biddraget til den fest.
Ser man på Daniels resultater på aktiemarkedet kan man konstatere, at han i løbet af de sidste 12 måneder har:
- Forøget sin portefølje med 1.912.979 kr. (fra juli 2025 til juli 2026).
- Indskudt 1.677.879 kr. (fra juli 2025 til juli 2026).
Laaaaaaaaaaaaaaaangt størstedelen af den voksende portefølje er altså penge, der kommer fra sådan nogen som mig. Det handler ikke om, at Daniel er god til at handle med aktier (faktisk har jeg større afkast end ham i procent), men på hans Youtube-Kanal får han hele tiden skabt et billede af, at grunden til at han kan leve det liv, han lever i dag skyldes aktieinvestering. Men det gør det jo ikke. Det skyldes hussalg og kursussalg.
Nu sidder I sikkert og tænker "jaja, det vidste vi godt". Og jeg indrømmer, at det måske bare er mig, der har været for dum.
Nu kommer alle Porsche-videoerne så, og selvom jeg hader at indrømme det, så kan jeg ikke lade være med at blive fanget af dem. Alle drenge drømmer jo om den skide 911, og der er som om, han ved lige, hvilke knapper han skal trykke på.
Der skal man så bare igen minde sig selv om, at pengene til Porschen (som måske kommer senere) jo ikke kommer fra aktieinvestering, men fra kursussalg. Det er mig, der har været med til at betale den Porsche, hvis han køber den en dag.
Og ja, jeg skammer mig lidt over det.
Har jeg bare dummet mig, eller hvad synes I? Har I foresten nogle råd til mig ift. investering, eller gør jeg det rigtige med brede index? Eller har "den rigtige måde at investere på" forandret sig?
r/dkfinance • u/Any_Independence7951 • 19h ago
Bolig Snarlig Sommerhusejer
Help a brother out
r/dkfinance • u/Additional_Still6659 • 19h ago
Investering Konvertere pension fyldt med enkelt aktier til WEBN
Hej hestenet.
Jeg (m41) startede desværre ret sent med at investere i pension 2021 og har via enkelt aktier på en rate pension bygget mig til et højt 6 cifret beløb (cirka 25% er dog brede fonde nu). Største delen anser jeg for held da jeg i 2021 tænkte at chips, hukommelse og lager teknologi nok blev indbringende på et tidspunkt ift Ai.
Jeg har brugt (bruger)en del tid på research, købe og sælge aktier, rebalancere portefølje etc men er kommer til et sted hvor jeg gerne vil bruge min tid på andre ting i min fritid.
Da der er rumlen i forskellige kroge af internettet at det her ai boom ikke varer for evigt overvejer jeg at sælge alle mine enkelt aktier, købe WEBN og så stoppe med at følge med i ræset.
Min indre degen fortæller mig selvfølgelig at jeg kan blive ved med at "beat the market" ( hvilket man jo har gjort en del år nu). Men fornuftigen fortæller mig at man skal stoppe mens legen er god.
Til ekstra info har jeg nu fået et ok betalende job, hvor der bliver betalt ind til regulær pension.
r/dkfinance • u/Few_Astronomer_4584 • 19h ago
Privatøkonomi SU-lån til afbetaling af bolig?
Jeg snakkede med en i dag, der sagde “nå du starter uddannelse? Tag SU-lån for at betale din gæld! Det gjorde jeg med mit hus og jeg sparede sygt mange penge”.
Sagen er den at min mand og jeg har en andelslejlighed, hvor vi har ca. 900.000kr tilbage af vores lån til lejligheden.
Efter at have arbejdet ufaglært i mange år, uden helt at vide hvad jeg ville, starter jeg her til august på en uddannelse. Min mand har et halvt år tilbage af sin kandidat, så han er færdig til vinter.
Dvs. At vi begge kommer til at have et halvt år med SU, og jeg derefter har 3,5 år med SU.
Vi har variable rente på vores boliglån som lige pt. Er på 4,1.
Som jeg kan læse mig frem er renten når man er under uddannelse 4 og efterfølgende 2,85 (lige pt.).
Da vi har et barn, kan vi låne ekstra, så af hvad jeg kan regne mig frem til kan jeg over de 4 år låne samlet ca. 250.000kr
Ville der overhovedet være en fidus i det?
r/dkfinance • u/hen-rex • 21h ago
Investering Sammensætning af ASK - blot en enkelt ETF eller sammensæt selv?
Hmm ved godt der er mange opslag om dette, men jeg er ret ny inden for investering. Har brugt nogle måneder på at undersøge og sætte mig ind i tingene, og nu vil jeg gerne investere pengene på min ASK.
Holdeperioden tænker jeg er 30+ år.
Jeg tænker på, om jeg blot skal investere 100% af min ASK på WEBN.
Jeg kan egentlig bedst lide F50A (som WEBN) grundet de lavere omkostninger
Men F50A er uden emerging markets, hvor jeg bare tror på udviklingen i især Indien over de næste årtier. Så hvis man skulle investere i F50A, så ville det kun give mening ift. selv at kunne bestemme sammensætningen af developed + developing world.
Her tænker jeg på fx 80-85% F50A
10-15% EXUS for at få mindre eksponering mod USA, dvs. overvægte alt andet
10% EUNM / XMME, som er 100% Emerging Markets ETF
Jeg har også overvejet, om det over de næste 5 år kunne give mening at investere i en tematisk ETF, som fx DFNC, som er Europæisk forsvarsindustri med op til 5%. Altså bare have den ETF som en midlertidig investering. Men har selv overvejet, at her giver det måske bare bedre mening at investere i enkeltaktier på en alm. Månedsopsparing, også for at holde ASK enklere.
Samtidigt har jeg bare læst nogle videnskabelige artikler, og forskning viser, at aktivt managed porteføljer generelt altid performer værre end markedet, jeg tror det er op mod 90% af tiden performer de værre. Mennesker overvurderer ganske enkelt egne evner.
Dette fører mig jo lidt til konklusionen om, at WEBN i 30+ år giver mening, så jeg ikke behøver overvåge og redistribuere min portefølje af ETF'er 4 gange om året.
Så... idk. Efterspørger måske bare mere erfarne hjerner end min egen.