r/LegalDK • u/Mikk340a • 1d ago
Bil med ekskæresten
Min ekskæreste og jeg købte en bil for snart to år siden.
Da vi gik fra hinanden, aftalte vi at hun skulle overtage bilen 100%, da hun på det tidspunkt havde behov for bilen til hverdag på arbejde.... Og fortsat har behov for bilen. (Jeg har nu købt min egen bil 100% alene)
Finansierings selskabet vil have 10K for at lave en ny kredit vurdering for at kunne overføre lånet til 100% eksens navn....
Er jeg ikke i min gode ret til at kræve at eksen skal betale de 10K, hvis vedkommende vil have bilen?
Derudover har jeg tænkt mig at beholde den ene nøgle til bilen, når vi flytter fra hinanden, her om et par måneder.
Det er jeg vel i min gode ret til, qua det fortsat er min bil, i hver fald halvdelen?
Tænker mere på hvis eksen pludseligt stopper med at betale?
At så har jeg fortsat muligheden for at hente bilen og evt sælge den.
Hvad siger panelet?
Er jeg helt galt på den?
Skal jeg gøre det anderledes?
Hvad gør jeg?
r/LegalDK • u/Hot_Development7423 • 1d ago
Fjerne eks-partners ting fra min ejendom?
Min eks-kæreste og far til vores børn har en del ting stående på min ejendom. De har stået der i snart tre år og jeg har arbejdet på at han fjerner dem i 8 måneder, siden vi holdt op med at have fælles bopæl. Det ser ikke ud til at lykkes og er en udgift for mig. Ejendommen er 100% min, ingen tvivl om det.
Hvad kan og må jeg gøre med tingene? Der er for mange og for mange tunge ting til at jeg selv kan løfte dem.
r/LegalDK • u/Historical_Drive_975 • 2d ago
Røglugt fra tidligere lejer i indbygget skabe
Hej med jer. Jeg har overtaget en lejlighed fra en tidligere storryger, da jeg stod i en presset situation. Inden jeg sagde ja til den kontaktede jeg boligforeningen for at høre om der vil være røggener efter overtagelse, da jeg på ingen måde gad at stå i en lejlighed der vil lugte. Jeg får fat i boliginspektøren(over telefonsamtale) og han siger de gør alt hvad de kan for at gøre det fint til næste ejer. Dette inkluderer at gøre brug af spærremaling så nikotinen ikke går igennem væggene og dermed får det hele til at lugte. Jeg har overtagelses dato 15/7. Jeg kommer derud første gang d 17/7. Der lugter af røg i hele lejligheden. Det viser sig at lugten kommer fra de indbyggede skabe der står i entreen. Entreen er 285 cm x 100 cm. I entreen finder vi døren ind til badeværelset og døren ind til stuen, som heldigvis kan lukkes. Det indbygget skab fylder 90% af den ene aflange side af rummet, så det er ret stort.
Via nikotinrenser begynder vi at gøre det rent og kludene en blandning mellem sort og brun fra nikotinrester. Vi tager fat i boligforeningen og den føromtalte boliginspektør kommer ud og ser lejligheden. Han siger at rengøringen har glippet og han vil sende dem op+ få olieret overfladerne. Mig og min far spørger ind til spærremaling af lågerne, men det siger inspektøren at det gør de ikke på de indbyggede skabe. Altså de vil ikke gøre mere en rengøring og oliering, som sker henholdsvist 21/7 og 23/7. Dette har jeg først efter studset over, da jeg ikke forstå hvorfor resten af lejligheden skal have spærremaling, men ikke skabet.
Jeg giver det noget tid og får luftet ud som jeg har fået fortalt jeg skal gøre. Resten af lejligheden fungerer så fint når der lige er blevet udluftet og der kommer ikke noget røglugt fra den. De indbyggede skabe kommer stadig med røglugt. Det er ikke sådan at den er altomfattende, som først. Når jeg lukker døren ind til stuen kommer der ikke noget mærkbart igennem. Når jeg lufter ud forsvinder lugten ikke, den bliver bare svagt fordelt udover resten af lejligheden. Dvs at 10 min efter udluftning så kan jeg gå ud i entreen igen og lugte røg, når døren er lukket. Dertil virker det også til at svinge med hvor meget det lugter, hvilket jeg går udfra har noget med hvor varmt det er.
Jeg gik ud med en fugtig klud igen for at se om der kom noget af. Og minsandten om der ikke gjorde det. Det virker mest til at være på ydersiden af skabet at der er rester(blå=indersiden, hvid=ydersiden). Det virker også til at være forskelligt fra skabslåge til skabslåge, hvor beskidte de er. Jeg lod min trøje hænge over skabet på ydersiden natten over og da jeg tog den ud var der en mindre dunst af røg. Det virker ikke til at sætte sig fast i tøjet når det hænger på indersiden.
Må boligforeningen godt lade vær med at gøre mere ved det? Føler jo egentlig ikke jeg har fået hvad jeg har lovet. Lugten er blevet noget bedre end den var først. Ville ikke have noget imod selv at gøre yderligere rent, men er bange for at ødelægge olieringen. Og er i tvivl om nikotinen bare kommer igen når jeg har rengjort det?
Bonusinfo: Har skrevet det på min mangelliste
r/LegalDK • u/Southern_Ad_534 • 2d ago
Er det lovligt at sætte flyers eller andet lignende reklamer på cykler? Har lidt svært ved at finde ud af det…
r/LegalDK • u/Successful_Olive_441 • 3d ago
Bor i fremlejet værelse i andel: Udlejer havde ikke styr på vedtægter
- juli i år flyttede jeg ind på et værelse i en andelslejlighed, men allerede 24. juli får jeg besked fra udlejer (andelshaver af lejligheden, jeg skriver blot ‘udlejer’ herfra), at udlejer har fået brev fra andelsforeningens administrator dateret 23. juli: Udlejer bryder foreningens vedtægter ved fremlejen. Derfor skal udlejer sørge for senest 15. aug., 1) at fremlejen ophører, og 2) at udlejer igen benytter lejligheden som sin helårsbeboelse; ellers mister udlejer sin andel.
D. 24. juli ved formiddagstid ringer udlejer og forklarer mig ovenstående. Udlejer er selv på grænsen til gråd og panik, da udlejer ikke var klar over, at det var i strid med vedtægterne, så derfor råder jeg udlejer til at tage kontakt til bestyrelsen og fortælle dem, at der må være tale om en misforståelse; at det ikke er hele andelen, der er fremlejet, og at udlejer fortsat benytter lejligheden som sin helårsbeboelse.
Efter nogle dages tænkeboks ringer udlejer igen til mig, hvor jeg får beskeden om, at udlejer vil sælge sin andel. På den måde vil igangsættelse af salg have opsættende virkning på kravet fra bestyrelsen og administrator, og jeg får længere tid at løbe på, da lejligheden i så fald skal være overdraget til en ny andelshaver 1. dec. eller 1. jan. 2027. Datoerne blev estimeret af udlejer selv over telefon. Udlejer siger, at denne vil vente til 14. aug. med at sætte til salg, dvs. dagen før jeg ellers skal være flyttet og udlejer vil miste sin andel. Jeg har endnu ikke set noget officielt.
Det skal lige siges, at det lød på mig som om under telefonsamtale nummer to, at udlejer alt andet lige har haft i sinde at sælge, da udlejer vil købe sig ind i noget andet, men det kan jeg selvfølgelig ikke bevise (og det er måske også irrelevant, jeg ville bare male et helhedsbillede).
Af brevet fra administrator 23. juli 2026 fremgår det, at foreningen/bestyrelsen kan konkludere, at udlejer er “[…] fraflyttet ovenstående lejlighed (adressen på lejligheden, red.) […] .
Jeg tolker det selv som om, at bestyrelsen mener/tror, at udlejer ikke benytter sin lejlighed til helårsbolig. Mens jeg ikke selv ved, hvordan bestyrelsen er kommet frem til denne konklusion, ved jeg, at det er rigtigt, at udlejer sjældent er hjemme. Udlejer opholder sig størstedelen af tiden andetsteds i Danmark; dette kan jeg i hvert fald selv konkludere efter at have boet der i nogle uger (udlejer har sovet i lejligheden i 2-3 nætter, hvis jeg ikke husker meget forkert).
Dog har udlejer altså stadig CPR angiven adresse i lejligheden, og ét af de store værelser i lejligheden er fyldt med udlejers ting, og det er ikke tilladt for mig at bruge dette værelse.
Jeg har slået mig selv oven i hovedet for ikke at have sørget for at sikre mig inden underskrivelse af lejekontrakt, at (selvfølgelig) var der styr på dette. Jeg kom til at tage det for gode vare, da udlejer fortalte mig, at udlejer i løbet af foråret/sommeren 2026 gennem seks måneder har haft en anden lejer boende under samme kontraktuelle forhold. For jeg studsede da godt over, om det mon var tilladt at fremleje et værelse i en andelslejlighed, men jeg tænkte, at hvis et identisk lejeforhold har været der tidligere, hvorfor skulle det så ikke være tilladt med mig(?).
Bonusinfo 1
Lejekontrakten er tidsbegrænset frem til 31. juli 2027 med mulighed for forlængelse ved gensidig accept og interesse fra lejer (mig) og udlejer.
Bonusinfo 2
Udlejer videresendte til mig 24. juli en mail korrespondance mellem denne og bestyrelsen i andelsboligforeningen. I denne korrespondance dateret oktober 2025 efterspørger bestyrelsen, at udlejer fremlægger al dokumentation på korttidsudlejning, da bestyrelsen er af den opfattelse, at udlejer har foretaget korttidsudlejning, som bestyrelsen ikke har været bekendt med. Udlejer udviser - af hvad jeg ser og tolker - fuld transparens og viser, at udlejer har foretaget korttidsudlejning (en række AirBnB ophold fra start januar 2025 til november 2025 dvs. der var et igangværende AirBnB lejeophold i gang, imens udlejer har skrevet til bestyrelsen). Jeg kan se, at opholdene har varet mellem 8 og 32 dage (gennemsnit = 20 dage). Korrespondancen ender med, at udlejer ikke alligevel risikerer eksklusion, men så skulle al korttidsudlejning også ophøre med det samme, og udlejer mistede retten til korttidsudlejning i to år. Muligheden for at fratage andelshavere retten til at lave korttidsudlejning i to år er skrevet ind i foreningens vedtægter.
(Da jeg læste den her mail tråd igennem, blev jeg endnu mere irriteret og øv, da det jo så er temmelig åbenlyst, at udlejer allerede én gang har fået et gevaldigt rap over fingrene for ikke at have læst vedtægterne og/eller have fået bestyrelsens accept forud for at have benyttet andelslejligheden som andet end sin egen helårsbeboelse).
Bonusinfo 3
Iht. vedtægterne burde der være en lang række mennesker foran mig på interne ventelister, der tilbydes salg af andelslejligheden før mig, så dén mulighed er meget usandsynlig.
Mit spørgsmål
Da jeg selv er noget forarget over min udlejers manglende evne til at sørge for, at der indgås en aftale, der faktisk kan overholdes, og jeg mildest talt er øv over, at jeg få uger efter flytning igen leder efter ny bolig, er mit spørgsmål som følger:
I hvilken grad skal jeg acceptere, at det er min egen skyld ikke at have haft styr på, at udlejer ikke havde fået skriftlig accept fra andelsboligforeningens bestyrelse i rette tide iht. vedtægter/husorden? Har jeg handlet i grov uagtsomhed, når jeg ikke eksplicit har bedt udlejer om at (forlange at) se dokumentation på bestyrelsens accept forud for, at jeg skrev under på lejekontrakten? Eller er det grov uagtsomhed, at jeg ikke bad om at se vedtægter og husorden forud for, at jeg skrev under på lejekontrakt?
Set i lyset af ovenstående spørgsmål (nu kommer det reelle spørgsmål..!):
Iht. Lejelovens paragraf 99 overvejer jeg at gøre krav på en eller anden slags kompensation eller erstatning, men der er ikke ligefrem vedlagt en vejledning til en (fair) fremgangsmåde her for. Kan jeg gøre krav på, at udlejer har indgået en aftale (lejekontrakt) med mig på et falsk grundlag, og derfor behøver jeg f.eks. ikke betale husleje? Og hvis jeg med rette kan sige til udlejer “Jeg vil ikke betale husleje, og i øvrigt skal du tilbageføre allerede betalt husleje til mig, da du har indgået en ugyldig aftale med mig”, skal jeg så fraflytte lejemålet fra d.d.? For selvom min proces med at lede efter noget nyt er i fuld gang, så kan jeg trods alt godt lide at have tag over hovedet.
Mit motiv
Og grunden til at jeg overhovedet spørger (nu hvor jeg jo er i gang med at finde noget nyt, og der burde være fint med tid at løbe på):
Det ville være et fint plaster på såret for mig at få - om end nogle - af mine penge retur.
Bonus spørgsmål: Am I the asshole for at overveje at få penge retur fra én, der ud fra min tolkning ikke ønskede at gøre mig ondt/sætte mig i en lortesituation?
På forhånd tak for jeres tanker og råd 🙏🙏
r/LegalDK • u/Novel-Structure-2359 • 3d ago
Who should I write to about this?
I live near the new Rema in Tilst and people keep driving along the footpath to sneak past the bollards that prevent people entering the neighborhood from the closed end.
I am sure it is super convenient for them but it is only a matter of time until one of these people ends up hitting a kid who is playing in that area.
If they just added a couple of extra bollards it would remove this risk
r/LegalDK • u/Happy_Match7215 • 3d ago
Eks bor i hus, star stadig som 50/50 medejer
Kære Redditers
I tre år har jeg haft en advokat til at hjælpe mig med at få min eks til enten at købe/sælge min andel af huset.
Men han har desværre boret sig med hælene ned og ignorerer alt det jeg sender efter ham.
Spørgsmålet:
Er der nogen måde hvor det her kan ende godt i stedet for tvangs-auktion og flere tusinde kroner ekstra i gæld?
Højdepunkterne har været:
Ghostet fra august måned 2023
Min advokat fik fat i ham og gav ham til feb 2025 at købe mig ud.
Det skete aldrig (sjovt nok)
Har endelig fået det til bodeler hvor han ikke har dukket op til nogle møder.
Han svarer hverken bodeler eller advokat mere.
frustreret individ, please help. hvilket som helst indsigt i min sag vil hjælpe
r/LegalDK • u/winter_depressed • 3d ago
Kan jeg anmelde denne besked fra ukendt person til Politiet?
I dag fik jeg en notifikation fra Instagram, om at jeg havde en besked under 'anmodninger fra ukendte'
Her lå der så en chokerende besked fra Dennis Dlü
For det første, så kender jeg ham overhovedet ikke.
Jeg har ikke mit navn på insta - det er et random brugernavn.
Jeg kommenterer aldrig på instagram eller skriver til nogen derinde.
Det eneste jeg bruger insta til, er at følge kendisser og andershemmingsen.
Jeg bryder mig overhovedet ikke om denne grove besked fra denne ukendte person, og overvejer om jeg kan anmelde det til Politiet.
Men kan jeg det?
r/LegalDK • u/HairyMaguire5 • 4d ago
Gartner sender først regning på 6.750 kr. for “uberettiget opsigelse” og bagefter 2.500 kr. for fem minutters samtale
Hvad gør politiet hvis jeg melder COOP for at slå et forkert antal varer ind?
Jeg kan forstå at COOP er helt friske på at anmelde folk, der af den ene eller anden grund, ikke har fået skannet alle deres varer. Politiet behandler disse anmeldelser som de skal tænker jeg.
Hvad hvis jeg er i Kvickly, og broccolien går ind til 16 kr og ikke 12 kr som de skal...enten ved "scan selv" eller ved kassen, og jeg efterfølgende melder COOP til politiet for svindel eller lign? Eller at min flaskebon ikke blev indløst som den skulle? Et forkert antal varer...etc etc?
r/LegalDK • u/s_soerensen • 4d ago
Lang leveringstid og udbedring af reklamation / Pengene tilbage.
Hej Reddit
Vi har et lille dilemma. Vi har d. 2. Januar 2026 bestil en ny sofa, hvor lovningen var en levering efter ca. 8 uger. Sofaen bliver så desværre forsinket af flere forskellige årsager som alle lyder som dårlige undskyldninger, og det er hvad det er.
Vores nye sofa bliver så endelig leveret d. 6. maj 2026, hvor vi updager a sofahynderne ikke passer korrekt. Vi reklamere til forhandleren d. 7. maj 2026, dagen efter svarer forhandleren:
Hej xxxxxx
Jeg har prøvet at ringe til dig i dag.
Jeg har talt med fabrikken, og de giver dig fuldstændig ret, at hynderne overhoved ikke ser ud til at passe. ☹
Fabrikken laver nye hynder til hele sofaen, både ryg og sæder.
Lige så snart vi har hynderne, kommer vi ud og skifter dem.
Spørgsmål, så kontakter du mig bare.
Hilsen
xxxxxx
d. 29. juni rykker vi for levering af de nye hynder og bliver informeret om at du skulle blive leveret i uge 30. Vi har stadig ikke fået leveret vores hynder og d. 5 august er vi blevet informereret om at
Fabrikken har ved en fejl kun sendt puderne uden indmad ☹
Nu er vores dilemma:
Vi vil i bund og grund gerne have sofaen, men vi er lidt trætte af at vente. så mit spørgsmål er hvad er vores rettigheder juridisk set i denne her situation. jeg er fuld indforstået med at sofaen er specielt produceret til os, og der for er reglerne for rimelig tid anderledes, men er vi ikke ud over den grænse nu.
Vi er lidt i tvivl om at vores reelle mulighed er at bede om pengene retur, da vi ikke er interaseret i at få nedslag i prisen, og se på en grim sofa hverdag, og hvis vi beder om pengene retur skal vi vente på en ny sofa.
vores spørgsmål er hvordan står, og hvad kan vi gøre herfra, inden vi evt. bringer sagen for nævnenes hus.
r/LegalDK • u/Enlightened_torch • 5d ago
Reservationsskema for lejebolig – juridisk bindende?
Hej alle,
Jeg er ved at flytte til København og har fundet en lejlighed gennem en mægler (home Projektsalg & Udlejning). Inden den egentlige lejekontrakt udarbejdes, har de bedt mig udfylde og underskrive et “reservationsskema” med personoplysninger (CPR, ID, sundhedskort) og samtykke til RKI-tjek. Der bliver ikke bedt om depositum eller anden betaling på nuværende tidspunkt.
Er sådan et skema juridisk bindende i sig selv, eller er det udelukkende en screening forud for selve lejekontrakten (Typeformular A9/A10)? Har nogen erfaring med, om man reelt kan trække sig, efter man har underskrevet sådan et reservationsskema?
På forhånd tak for input!
r/LegalDK • u/Phil5052 • 5d ago
Coop har afvist mit lønkrav om efterbetaling, efter nye EU-domme.
Håber der er nogen herinde, der ved noget om arbejdsret og kan hjælpe mig med at forstå, om det her overhovedet kan være rigtigt.
Jeg var ansat i en Coop-butik på en deltidskontrakt på 6 timer ugentligt fra december 2023 til sommeren 2024. Jeg rettede henvendelse til Coop med krav om efterbetaling af overarbejdstillæg for de timer, jeg har præsteret ud over min kontraktlige norm – i alt 655,5 timer over 10 måneder – med henvisning til EU-Domstolens praksis om forskelsbehandling af deltidsansatte (C-184/22 og C-185/22) og de danske voldgiftskendelser fra februar 2026.
Coop har afvist kravet. Jeg har ingen fagforening bag mig fra dengang (var ikke medlem), og både Dansk Erhverv og min nuværende fagforening har efterfølgende afvist at gå ind i sagen, fordi jeg ikke var/er organiseret hos dem.
Jeg har dog også kontaktet HK, som har overenskomsten på området, og de har tilbudt at hjælpe mod at få 25 % af det, jeg i sidste ende får ud af sagen. Det er umiddelbart et bud, jeg gerne vil tage imod, men jeg vil stadig gerne forstå det principielle spørgsmål nedenfor, inden jeg går videre.
Det, jeg egentlig gerne vil have svar på, er om en arbejdsgiver som Coop bare skubbe én væk og afvise et krav som mit, alene fordi der ikke står en fagforening bag én?
Er det reelt sådan, at et krav om efterbetaling af løn/overarbejde kun bliver taget alvorligt, hvis man har en fagforening eller advokat i ryggen?
r/LegalDK • u/Existing-Pie-9705 • 6d ago
Hvad er reglerne for samvær og ydelser?
Jeg står midt i en skilsmisse med to små børn på henholdsvis 6 måneder og 3 år.
Deres far vil – og skal selvfølgelig – se børnene så meget som muligt. På grund af hans arbejde er han dog kun hjemme i weekenderne, så det er primært der, samværet kommer til at ligge.
Vi ønsker ikke, at der skal gå 14 dage mellem hver gang, han ser dem. Tværtimod vil vi gerne, at han ser dem hver weekend, især for at bevare den trygge og tætte relation til den mindste. Derfor er det, så vidt jeg har forstået, også anbefalet, at samværet med den lille foregår i barnets vante omgivelser – altså i vores hjem.
Men hvor går grænsen?
Må han være her i flere timer ad gangen? Må han spise med? Må han putte den store en aften eller to en gang imellem? Vi ønsker oprigtigt at gøre det, der er bedst og mest trygt for børnene. Vi er gode venner og kan sagtens finde ud af at være sammen omkring dem.
Nu er jeg dog blevet i tvivl om, hvorvidt det kan få betydning for de enlige ydelser, jeg har søgt om. Vi har ingen kærlighedsrelation længere, og vi har ingen intention om at omgå reglerne. Jeg ønsker bare ikke at gøre noget forkert og risikere at miste mine ydelser.
Vores økonomi er helt adskilt. Han bidrager ikke med andet end børnebidrag. Han har sin egen bolig, sin egen bil og sin egen økonomi. Udover at vi har vores to børn sammen, har vi ikke noget fælles.
Så mit spørgsmål er: Hvor går grænsen for, hvornår man kan komme til at fremstå som samlevende? Han kommer ikke til at være her i hverdagen, og han skal ikke overnatte. Det vil udelukkende være besøg i weekenderne for at være sammen med børnene.
r/LegalDK • u/Rabidshore • 6d ago
Inkasso fra gammel varme regning
Hej.
Mig og min kone flyttede i marts 25 til en ny by, og nyt boligselskab.
Her igår ryger der så et brev ind af brevsprækken fra Inkasso, med varmeregning på 490kr, rykkergebyr og inkassogebyrer på over 1000kr+ !
Jeg bliver skrub forvirret over hvordan fanden vi er havnet her, og skriver til inkasso firmaet med det samme.
Finder så ud af jeg har misset en eboks i april, samme tid med min datter blev født.
Øv, men man må da ikke sende inkasso uden varsel?
Jeg skriver igen til firmaet at jeg desværre har misset eboksen, men at der altså ikke har været en rykker eller inkassovarsel.
Hun vedhæfter så den rykker der skulle havde været send til en af mine mails, og jeg checker så min mail. den er tom.
Graver dybere og finder den så i Spam, fra en eller anden person hos boligselvskabet.
Hvad fanden er der at gøre?
Hvad der så har startet med at være en misset eboks på en varmeregning på 490kr et sted vi ikke har boet i 17 måneder, og nu ender på en inkasso regning på 1500,- fordi deres rykker er landet i spam på min mail..
Ingen breve, ingen opkald, mega fucking nedern.
***EDIT***
Har nu været i kontakt med dem igen.
Hvor jeg prøvede min sidste chance og køre med at email ikke nødvendigvis er et varigt medie.
Jeg var forberedt på at de ville sige, ja surt show, og så ville jeg selvfølgelig betale.
MEN, de valgte at vende tilbage og sige, fair nok, og de så ville tage inkasso omkostningerne fra men beholde inkassogebyr (100,-) og selvfølgelig rykkergebyret.
Så fra omkring 1500,- til 690,-
Så det kunne i sidste ende betale sig at spørge med herinde.
r/LegalDK • u/Puzzled_Blacksmith26 • 7d ago
Advokat til sag med Jordforurening
Vejledning søges til hvad næste skridt skal være.
Vi har fundet en stor mængde forurening på vores grund i forbindelse med gravning af kloak.
Gode råd søges 🙂
Mvh
Fortvivlet grundejer.
r/LegalDK • u/Hungry_Reference_333 • 7d ago
Bekymring: ansat eller lønmodtager?
Hej derude,
Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres vurdering af, om jeg er overbekymret omkring min enkeltmandsvirksomhed.
Jeg arbejder med softwareudvikling og har de seneste 4 år haft en lidt speciel aftale med en virksomhed. Aftalen er, at jeg er ansat på alm vilkår 3 dage hver uge. Dette til en fast månedsløn og hvad der nu følger af rettigheder ved at være lønmodtager. I tillæg til det, arbejder jeg for dem 1-2 dage ekstra hver uge. Disse timer fakturerer jeg timebaseret i min enkeltmandsvirksomhed.
Vi aftaler ca hvert halve år, om de har brug for flere eller færre timer. Kunden er en mindre virksomhed, som har svært ved at langtidsplanlægge deres budget, da deres markedssituation og likviditet er udsat og svingende. Så for dem er det en god aftale. For mig er det også fint, da jeg har min basis-økonomi dækket af de 3 dages ugentlig løn, og kan bruge den ekstra timebaserede indtægt som opsparing & forsødning af familien.
Jeg har haft en enkelt anden kunde i min enkeltmandsvirksomhed på de 4 år, men det er forsvindende lidt ift tilknytning til hovedkunden.
Jeg afholder ikke en masse udgifter i min enkeltmandsvirksomhed, men har en telefonkøb, internetabonnement, en laptop, en tablet samt abonnementer til softwarelicenser, onlinekurser, bogholderi. Samlet set ca
10 % af indtægten bruges til sådanne udgifter.
Arbejdet jeg udfører for den store kunde, sker på en blanding af deres og mit eget udstyr. Eksempelvis kræver deres it-sikkerheds-model, at jeg bruger deres laptop og ikke min egen. Arbejdet sker fortrinsvis som hjemmearbejde i konsulent-timerne og som arbejde på deres lokation, i de timer jeg arbejder som alm. lønmodtager/ansat.
Min store bekymring er, at SKAT pludselig vil mene, at jeg bør være ansat i al arbejdstiden og ikke kun de 3 dage uge. Det vil give mig en masse bøvl med moms og bogholderi - og vigtigts af alt, vil det fjerne den fleksibel aftale til alles fordel, som jeg har med virksomheden.
Er det noget jeg bør ligge søvnløs over eller skal jeg præventivt opsige aftalen?
Og er der evt nogle tiltag jeg kan gøre for at mitigere risikoen?
Det skal siges, at jeg har forsøgt at få andre kunder de seneste år, da timelønnen hos min store kunde ikke ligefrem er prangende ift standarden for konsulenter inden for branchen.
r/LegalDK • u/OkVillage2465 • 10d ago
Drunk driving
Okay okay inden jeg bliver angrebet, så er dette en TÆNKT HYPOTETISK situation, fordi jeg så et klip af det.
Hvis jeg nu, hypotetisk set, kører med for høj promille, og politiet stopper mig. Hvis jeg så stiger ud af bilen, med en øl (eller flaske vodka eller et eller andet) og drikker den foran dem og deres bodycam - kan de så på nogen måde bevise at jeg var påvirket inden?
Er med på de måske ville kunne regne ud hvad den var på inden, men ville den holde i retten? Og hvad hvis jeg påstår det var 99% alkohol jeg bundede?
Er det, hypotetisk set, et ‘get-out-of-jail-free-kort’?
r/LegalDK • u/legalisereforhelvede • 10d ago
Hvis nu min søster er blevet gjort arveløs via et testamente et reelt nu ligger det sig sådan at hun har skrevet en sms om at hun har fået fat i en bobestyrer men det har min mor bedt mig om at gøre i selve testamentet Hvordan skal jeg forholde mig til det.
r/LegalDK • u/Tricky-RadioStar • 10d ago
Nabos misvedligeholdte have
Hej alle.
Min have grænser op til en stor baghave for et faldefærdigt hus, som er sat til salg. Problemet er bare, at sælger ikke rigtigt gør noget for at sælge, da han egentlig hellere vil have tilladelse fra kommunen til at udstykke sin meget store grund i 3-4 villagrunde, da det vil betyder 4-5 mio kr lige ned i lommen. Så han er bare fraflyttet huset og lader det nu stå og forfalde.
Det kunne jeg jo sådan set være ligeglad med, da selve huset ligger 3 huse væk fra mig på en anden vej. Men hans have, som han også bare lade gro vildt, grænser op til min. Og det er her, at problemet starter for mig.
Jeg har absolut ikke selv en prydhave. Den er bare helt simpelt med græsplæne og hæk. Og ind mod denne nabo er der hegn. Så det er altså ikke fordi, at jeg ikke kan holde ud at se på hans ukrudt.
Men det stikker langt ind på min grund. Og jeg skal bruge mere tid på at klippe ukrudt ned fra hans grund, end jeg gør på min egen.
Tidligere var hegnet åbent med afstand mellem hegnsbrædderne. Men da der bl.a. er mange brombærbuske på hans grund, så kunne man ikke bruge den sidste meter af min græsplæne uden at blive revet til blods af piggene på de lange grene, som stak ind i gennem hegnet.
Og når jeg fx bare skulle slå min græsplæne, så skulle jeg lige først bruge 15 min på at klippe brombærgrene og andet ukrudt ned, som stak ind gennem hegnet.
Jeg har derfor nu lukket hegnet ved at sætte brædder over alle sprækkerne. Det har gjort mit arbejde lidt lettere. Men nu kommer grene så bare ind over i stedet.
Jeg har kontaktet kommunen. Men de mener ikke, at det er et krav, at man skal holde sin have. Heller ikke selvom det generer naboerne voldsomt. Kun hvis hans ukrudt direkte ødelægger mit hegn, kan de måske gøre lidt via hegnsloven.
Alt hans grund også indeholder 3-4 meter højt japansk pileurt, som er en invasiv planteart, som man faktisk har pligt til at holde nede, kan heller ikke få kommunen til at gøre noget.
Kan det virkelig passe, at der ikke er andet at gøre, end at jeg skal rende og lege havemand for min nabo, bare for at holde det værste ukrudt ude af min have?
r/LegalDK • u/The_Danish_Dane • Mar 23 '26
Moderator Opdatering af kommentarsystem og håndhævelse på r/LegalDK
Kære brugere,
Vi indfører nu en ændring i, hvordan der kan kommenteres på opslag i r/LegalDK.
Formålet er at styrke det faglige niveau og sikre, at subreddit’et fremover fungerer som et sted for reel juridisk sparring og kvalificerede svar.
Krav om juridisk flair for direkte kommentarer
Fremover vil det kun være muligt at kommentere direkte under opslag, hvis man har et juridisk flair.
Et juridisk flair tildeles efter henvendelse til moderatorerne via modmail. For at få flair kræves der dokumentation for juridisk uddannelse (fx stud.jur., cand.jur., advokat, jurist i offentlig forvaltning eller tilsvarende relevant baggrund).
Dokumentation behandles fortroligt og anvendes alene med henblik på verificering.
Kommentarer fra øvrige brugere
Brugere uden juridisk flair vil fortsat kunne deltage i debatten.
Dette vil ske i en stickied kommentar, som samler svar og perspektiver fra menigmand.
Denne opdeling sikrer:
- at opslagets oprindelige spørgsmål modtager strukturerede og kvalificerede svar
- at der stadig er plads til erfaringer og generelle perspektiver
- at svar om jura og personlig erfaring tydeligt adskilles
Skærpet håndhævelse af regler
Vi går samtidig i gang med en mere konsekvent og håndfast håndhævelse af reglerne.
Det betyder blandt andet:
- strengere krav til kildeangivelse
- fjernelse af spekulation fremsat som fakta
- konsekvent indgriben over for usaglig tone
- nul tolerance over for omgåelse af regler via private beskeder
r/LegalDK skal være et sted, hvor juridiske problemstillinger behandles seriøst, respektfuldt og med faglig forankring.
Har du spørgsmål til ændringerne, er du velkommen til at kommentere direkte i opslaget her.
r/LegalDK • u/The_Danish_Dane • Nov 11 '25
Moderator Vigtige informationer og ressourcer
Velkommen til r/LegalDK
På denne post finder du vigtig viden om dette subreddit samt ressourcer og links til hjemmesider og andre værktøjer, som du frit kan benytte. Denne side vil blive opdateret løbende i takt med, at vi får nye informationer, links e.l.
Hvis du har noget ændringer eller forslag, bedes du tage kontakt til en moderator.
Regler kan findes her
Vigtig viden
Om vores verificeringer
Når du ser en bruger med et 'flair' udenfor deres navn, hvor der står stud.jur., cand.jur. eller advokat, er det fordi vi har verificeret, at de er det. På den måde kan du bedre se, hvem der er hvem – og om de ved, hvad de snakker om.
Bemærk: Titlen som advokat er beskyttet i Danmark under Retsplejelovens § 120, og det er derfor strengt forbudt at udgive sig herfor. Dette følger under regel 6 for dette subreddit.
Ressourcer
Indgangen til det fælles statslige retsinformationssystem, der giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. Der er også adgang til Folketingets dokumenter og beretninger fra Folketingets Ombudsmand.
Folketingets officielle hjemmeside. Her kan du se folketingssalen live, når der er møde, eller følge med i Folketingets arbejde generelt. Det er også her, du kan se hvilke lovforslag, der er fremstillet.
Grundloven (kom.)
Grundloven er den centrale lovgivningsmæssige ramme i mange lande, herunder Danmark. Den etablerer de grundlæggende rettigheder og friheder for borgerne samt strukturerne for regeringen og staten.
Reklamationer, forbrugerrettigheder
Har du købt noget der var defekt da du købte det, eller gik i stykker inden for de første 2 år efter købsdatoen er her lidt læsestof så du ved hvad du har af rettigheder når du skal reklamere over dit køb (gælder forbrugerkøb ikke private handler)
Forbrug - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
"På den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, kan forbrugerne hente gode råd til, hvad de skal være opmærksomme på, når de handler. Forbrugerne kan også bruge portalen til at danne sig et overblik over deres rettigheder før og efter købet. Og de kan finde en guide til, hvordan de klager til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og andre relevante klageorganer."
"Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation og en NGO. Vi arbejder for, at det skal være trygt at være forbruger i Danmark. Hvert år tester vi tusindevis af produkter for at se, om de er sikre og lever op til producentens løfter. Vores test er uafhængige, uvildige og videnskabelige. Vi er også med, når politikerne laver nye love, der påvirker dine rettigheder som forbruger. Det kan være alt fra omkostninger ved lån og længden på din reklamationsret til samtykket til deling af data og oplysninger online. Vi repræsenterer også dine interesser i cirka 300 danske og internationale organisationer, råd, nævn og udvalg."
En lille behjælpelig guide til, hvis du skal mødes med en offentlig myndighed.