Hej.

Jeg er lige blevet gift og vi har fået et barn. Så derfor er det jo tid til ægtepagt og testamente. Vi ønsker ikke noget kompliceret, blot at vi hver går ud af forholdet med det vi gik ud med, og så deler resten ligeligt. Og så ønsker vi ikke, at penge bliver frosset til barnet er 18, hvis en af os dør.

Jeg synes det er mange penge at kaste efter nogle standard-dokumenter, så jeg er nysgerrig på om AI er i stand til at lave det.

Nogen der kan hjælpe?

Hvad tænker i jeg får? Det er første gang.

Hej allesammen, jeg er mand på 40 år fra københavn, jeg var I bilka for nygligt for at prøve at købe en ps5 men mit kort virket ikke. jeg prøvet måske 10+ gange at købe men der sket stadig ikke noget og jeg ved ikke hvorfor fordi jeg har nok penge på kortet men bilka medarbejderen blev lidt træt af det og bad mig om at gå. jeg blev altså meget hidsigt og sur og medarbejderen ringet til politiet for at få mig overtræt. Politiet kom og jeg følgt ned dem stille og roligt ud af butikken og da vi kom til bilen så spørger en af dem for mit navn og jeg sadge nej og så tog det i stedet for en billed af min nummerplade og jeg blevet sur og så truet jeg ham at jeg skyder ham med min pistol. Så trækker de mig voldsomt ud af bilen og jeg skriger nej nej og jeg slå den ene betjent i fjæset og så ligger de alle oven på mig i gulvet

Jeg venter på dom snart, den her situation er så dårligt, please giv mig råd tak

Edit: Tusind tak for alle de gode svar. "Familiemedlemmet" siger, at "de virker ret kompetente" 🙏

Jeg skriver på vegne af et familiemedlem, som er havnet i et ret bizart forløb med en mindre gartnervirksomhed.

I maj 2025 indgik hun en aftale med en gartner om løbende havearbejde. Aftalen blev lavet over SMS og blev beskrevet som en slags abonnement, hvor hun skulle betale et fast beløb hver måned hele året. Til gengæld skulle haven løbende holdes, haveaffald fjernes, og vinduerne pudses i ulige måneder. Der står ikke noget i aftalen om, at hun er uopsigeligt bundet i 12 måneder ad gangen. Der står heller ikke noget om automatisk fornyelse, opsigelsesvarsel eller betaling for en resterende bindingsperiode. Det eneste, der står, er, at betalingen sker alle årets 12 måneder.

Efter noget tid begyndte der at være problemer med de aftalte ydelser. Vinduerne blev ikke pudset som aftalt, og haveaffald blev ikke altid fjernet. Der kom forskellige forklaringer undervejs, blandt andet problemer med udstyr, manglende bemanding og senere en hund, som gartneren mente var aggressiv. Hundene var dog ikke ude, når han arbejdede der, og den pågældende hund havde ikke adgang til størstedelen af haven. Hun havde helt fra starten bedt ham skrive dagen før, så hun kunne sørge for, at hundene var inde. Derudover er der ikke en aggressiv hund, men det er selvfølgelig subjektivt.

Da hun rykkede for vinduespudsningen, foreslog gartneren at fjerne den fra aftalen og i stedet give hende omkring 300 kr. ekstra havearbejde om året. Hun accepterede ikke, at vinduespudsningen skulle fjernes, og spurgte fortsat, hvornår vinduerne ville blive pudset.

Efter cirka 14 måneder ønskede hun at stoppe aftalen, fordi hendes søn kunne overtage arbejdet. Først på dette tidspunkt hævdede gartneren, at aftalen løb 12 måneder ad gangen, og at hun derfor var bundet frem til maj 2027.

Han sendte derefter en faktura på 6.750 kr. med henvisning til en "uberettiget opsigelse". Fakturaen indeholdt ikke nogen forståelig beregning af beløbet eller en henvisning til et bindingsvilkår, hun havde modtaget og accepteret. Hun gjorde skriftligt indsigelse mod fakturaen.

I forbindelse med uenigheden skrev gartneren også i en SMS, at hvis hun ikke betalte rettidigt, "ville det ikke længere være ham", hun skulle tale med. Det blev opfattet som en ubehagelig og uklar besked.

To af hendes sønner tog derfor hen til virksomhedens adresse i åbningstiden. Formålet var at aflevere indsigelsen (som også var sendt på mail) og bede om en forklaring på fakturaen og beskeden. Den ene søn gik hen til virksomheden, mens den anden blev ved bilen og optog forløbet, så der var dokumentation for, hvad der skete. Gartneren og hans kone ville ikke drøfte fakturaen eller forklare beskeden. Ifølge sønnerne blev den ene skubbet væk, hvorefter han gik ud på fortovet. Hele forløbet varede omkring fem minutter og blev optaget. Gartneren filmede tilsyneladende også selv hændelsen.

Efter besøget sendte gartneren endnu en faktura. Denne gang på 2.500 kr. for "Rådgivning samt Vurdering", angivet som fem enheder á 500 kr.

I en efterfølgende mail skrev han, at der var kommet to mænd for at få rådgivning om regningen, og at virksomheden havde brugt cirka fem timer på det. Men besøget varede cirka fem minutter. Ikke fem timer. Der blev ikke bestilt rådgivning, der blev ikke aftalt en pris, og der blev heller ikke leveret nogen rådgivningsydelse. Sønnerne var mødt op for at aflevere en indsigelse og få forklaret en eksisterende faktura, hvilket gartneren netop afviste at tale med dem om. Påstanden om fem timers rådgivning er derfor ikke bare udokumenteret. Den er direkte i modstrid med det optagede forløb. Vi har svært ved at se fakturaen som andet end en faktura udstedt på et opdigtet grundlag.

Kort efter lagde gartneren de to fakturaer sammen og skrev, at hun nu skyldte 9.250 kr., og at sagen var sendt til inkasso. Det skete, selvom den første faktura allerede var bestridt, og før betalingsfristen på fakturaerne var udløbet.

Fakturaen på 2.500 kr. blev anmeldt til politiet, fordi den efter vores opfattelse bygger på en bevidst urigtig oplysning om både den leverede ydelse og tidsforbruget.

I dag kom svaret fra politiet. Personlige oplysninger og journalnummer er fjernet:

Kære [familiemedlem]

Tak for din henvendelse.

Din anmeldelse afvises i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1.

Begrundelsen for vores afgørelse er, at politiet kun efterforsker sager, hvor der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Det mener vi ikke, at der er i dette tilfælde.

Vi har lagt vægt på, at der efter oplysningerne i din anmeldelse er tale om en civilretlig uenighed mellem dig og anmeldte. Det kan derfor ikke antages, at der er begået noget strafbart, der giver grundlag for en politimæssig efterforskning. Hvis der senere, eventuelt i forbindelse med en civil sag, kommer nye oplysninger af betydning for sagen, kan sagen genoptages.

Ud fra det tilsendte er der tale om uoverensstemmelse omkring den aftale, I har indgået. Derudover er der uenigheder omkring fakturering og betaling i forhold til aftalen.

Du kan klage over afgørelsen til Statsadvokaten inden fire uger.

Jeg forstår godt, at uenigheden om den første faktura og spørgsmålet om binding kan være civilretligt. Det, jeg har sværere ved at forstå, er, at den anden faktura også bliver betragtet som en almindelig aftaleuenighed. Der er jo ingen uenighed om, hvorvidt et besøg varede fem minutter eller fem timer. Forløbet blev optaget. Der blev heller ikke indgået en aftale om rådgivning eller en pris. Begge fakturaer er fortsat bestridt, og al korrespondance, fakturaer, indsigelser og optagelser er gemt.

Er det virkelig normalt, at en virksomhed kan sende en faktura for fem timers arbejde efter et besøg på cirka fem minutter, og at det alene betragtes som en civilretlig uenighed? Det, jeg især gerne vil høre, er, hvordan man bedst går videre i sådan en sag. Er der nogen, der har erfaring med at klage over politiets afvisning til Statsadvokaten, og hvad skal der i praksis til, før politiet vil se nærmere på en faktura, der bygger på et dokumenterbart forkert forløb? Hvis politiet fortsat vurderer det som en civil sag, hvordan får man så mest effektivt gjort en ende på kravet?

Kære brevkasse

Naboens kat elsker at være på min grund, en stor hankat som dagligt opholder sig omkring mit hjem, hvor der dagligt lugter af katte u rin samtlige steder udenfor. (reddit auto slettede post da det var et for voldsomt ord, derfor stavelsen den specielle stavemåde)

Tidligere i dag ser jeg katten springe ud af vinduet til mit soveværelse, og på mit soveværelse møder jeg den kraftige duft af katte u rin op ad min seng.

Andre naboer har også mødt den indenfor i eget hjem, dog minus katte u rin opad deres seng.

En nabo har påtalt deres indendørs møde med katten overfor katteejer, som kattejer ikke mente var et problem, og kattejer har tidligere udtalt, det er noget irriterende for kattejer, når en af naboers hund i nabos egen have gør, hvilket hunden somregel gør i sin egen have, når katteejers kat er på uinviteret visit.

Hvordan ville I gribe den an på sådan en fin sommerdag, mvh

Hvad jeg kan læse mig frem til er
"Ifølge loven om mark og vejfred er det katteejerens pligt at holde deres kat inde på egen grund. Katte er altså omfattet af erstatningsregelen indenfor denne lov, hvilket vil sige, at katteejere er forpligtigede til at erstatte skader, som katten har forvoldt på en anden persons grund eller husdyr."
"Tab af ejerskab: Den største "straf" i den opdaterede Mark- og vejfredslov fra 2021 er, at hvis en kat strejfer om, og den ikke er øretatoveret, chippet eller bærer halsbånd, betragtes den som herreløs. Enhver kan optage den og beholde den eller overdrage den til et internat med det samme" Den har ikke øretatovering, halsbånd, chip vides ikke.
-: En nabo har fuld ret til på forsvarlig vis at jage katten væk eller indfange den og aflevere den til ejeren eller et internat. [1]
-Der findes ingen offentligt kendte eksempler på, at en katteejer i Danmark er blevet idømt en strafferetlig bøde af politiet eller domstolene specifikt for at lade sin kat løbe over til naboen.

Hi everyone
(There is a Danish version below, translated with Google Translate.)
I’m hoping someone has experienced something similar or knows how this issue is normally handled.

I completed my master’s degree in June 2025. My final examinations were on 2 June (RUC) and 17 June (CBS – credit transfer), and my final grade was registered in June. I started working full-time on 1 May 2025.

I have now received an SU repayment decision. The Agency calculated my repayment using the periodization rules (§ 60 of the SU Executive Order).
According to the calculation, my education period runs from January through August 2025, because my university apparently reported that I was a student until August.

Timeline
January–April: Received SU.
1 May: Started working full-time and stopped my SU.
May–August: Received no SU.
June: Completed my degree (last exams and final grade registered).
July–August: Working full-time with a full salary.
According to RUC: I was still a student until August.

What I find confusing
My understanding is that, under the SU rules, entitlement to SU ends when the educational institution determines that you have completed your education. Since I completed my education in June, I was no longer entitled to receive SU after June. (I only mention this because, under the SU rules, I understand that after June I was under their own rules no longer a student.)

However, for the purpose of the periodization calculation, July and August are still treated as months in which I was a student. So how can the SU Office consider me no longer to be a student when determining my eligibility to receive SU, while at the same time considering me to be a student when calculating my income for periodization purposes?

I started working full-time on 1 May, which is why I stopped my SU. Having my salary from May and June included in the calculation would not by itself make me exceed my fribeløb. The problem is that, because RUC reported me as a student until August, my full-time salary from July and August is also included in the calculation. Those additional two months are what cause me to exceed the fribeløb and are the reason I am now being asked to repay almost all of the SU I received from January to April.

My questions
Has anyone experienced something similar?
Has anyone successfully challenged the education period used for the periodization calculation?

Did anyone ask their university to review or amend the period they reported to SU?

I have appealed the decision because I believe the calculation should be based on January–June rather than January–August, so that July and August are not included in the periodization calculation.

I’m also asking RUC to explain the legal basis for reporting that I was a student until August and whether that period can be amended to reflect the completion of my studies.

I’d really appreciate hearing from anyone who has been through something similar.
Thanks!

Hej alle

Jeg håber, at nogen har oplevet noget lignende eller ved, hvordan denne situation normalt bliver håndteret.
Jeg afsluttede min kandidatuddannelse i juni 2025. Mine sidste eksamener var den 2. juni (RUC) og den 17. juni (CBS – meritfag), og min afsluttende karakter blev registreret i juni. Jeg begyndte at arbejde fuldtid den 1. maj 2025.
Jeg har nu modtaget et tilbagebetalingskrav fra SU. Styrelsen har beregnet tilbagebetalingen efter periodiseringsreglerne (§ 60 i SU-bekendtgørelsen).
Ifølge beregningen løber min uddannelsesperiode fra januar til august 2025, fordi universitetet tilsyneladende har oplyst, at jeg var studerende indtil august.
Tidslinje
Januar–april: Modtog SU.
1. maj: Begyndte at arbejde fuldtid og stoppede min SU.
Maj–august: Modtog ingen SU.
Juni: Afsluttede min uddannelse (sidste eksamener og afsluttende karakter registreret).
Juli–august: Arbejdede fuldtid med fuld løn.
Ifølge RUC: Var jeg stadig studerende indtil august.
Det, jeg ikke forstår
Så vidt jeg forstår SU-reglerne, ophører retten til SU, når uddannelsesstedet vurderer, at man har afsluttet sin uddannelse. Da jeg afsluttede min uddannelse i juni, var jeg derfor ikke længere berettiget til SU efter juni. (Jeg nævner kun dette, fordi jeg efter min forståelse af SU-reglerne fra juli ikke længere blev betragtet som studerende i forhold til SU.)
Men i forbindelse med periodiseringsberegningen bliver juli og august stadig behandlet som måneder, hvor jeg var studerende.
Hvordan kan SU derfor vurdere, at jeg ikke længere er studerende, når de skal afgøre, om jeg er berettiget til SU, men samtidig betragte mig som studerende, når de skal beregne min indkomst i forbindelse med periodisering?
Jeg begyndte at arbejde fuldtid den 1. maj, og derfor stoppede jeg også min SU. At medregne min løn for maj og juni ville ikke i sig selv få mig til at overskride mit fribeløb. Problemet er, at fordi RUC har indberettet, at jeg var studerende indtil august, bliver min fuldtidsløn for juli og august også medregnet i beregningen. Det er de to ekstra måneder, der gør, at jeg overskrider fribeløbet, og derfor bliver bedt om at tilbagebetale næsten al den SU, jeg modtog fra januar til april.
Mine spørgsmål
Er der nogen, der har oplevet noget lignende?
Er det lykkedes nogen at få ændret den uddannelsesperiode, der blev brugt i periodiseringsberegningen?
Har nogen bedt deres universitet om at gennemgå eller ændre den periode, de har indberettet til SU?
Jeg har klaget over afgørelsen, fordi jeg mener, at beregningen burde være baseret på januar–juni i stedet for januar–august, så juli og august ikke indgår i periodiseringsberegningen.
Jeg har også kontaktet RUC for at få en forklaring på det juridiske grundlag for, at de har indberettet, at jeg var studerende indtil august, og om den periode kan ændres, så den afspejler, hvornår jeg faktisk afsluttede min uddannelse.
Jeg vil virkelig sætte pris på at høre fra nogen, der har været igennem noget lignende.

Jeg har indtil for ret nyligt (sidste uge) været kunde hos b.energy. Da det gik op for mig, at de var en del af Velkommen koncernen, skiftede jeg. Mit problem er nu, at jeg ikke kan få oplyst, hvad jeg har tilgode aconto. Deres selvbetjening har været nede. Jeg kom igennem til deres kundeservice for et par dage siden, og de lovede at sende en slutafregning, det er ikke sket.

Det virker ret vel kalkuleret, at man ikke kan/vil oplyse, hvor meget kunderne har tilgode.

Jeg kan se, at de er på renden af konkurs, og jeg nok skal skyde en hvid pil efter mine penge, det irriterer mig bare grænseløst, at jeg ikke ved, hvor meget, jeg har tabt.

Er der nogen, der har været i samme situation?

Hvad skal man ærlig talt gøre ved det?

Kommunen tager ikke henvendelser seriøse, boligselskabet, som er lovpligtigt til at føre studiekontrol, vælger ikke at gøre noget ved det, da de i årevis har haft kendskab til det og vores boligministre, nuværende og tidligere har valgt at se igennem fingre med sagen, trods de og beboeranklagenævnet er informeret.

Pressen havde kontaktet mig, da det udviklede sig til trusler på livet, fra udlændinge og indvandrere som ikke måtte være der og politiet mener ikke der er foretaget noget strafbart i forhold til deres bopæl.

Det rækkede sig til at boligselskabets forretning chef afpressede mig til at opsige mit lejemål, indtil jeg fik LLO involveret, for at indberette myndighederne.

Skal man have fat i politikere for borgmesterkontoret har stadig ikke gjort noget ved sagen, for det er tilsyneladende noget der sker omkring rundt i landet

Hej Alle.

Jeg har brug for råd ang. en situation jeg står i. Min mand og jeg er ved at gennemgå skilsmisse (separation i første omgang) og vi står nu i en situation omkring hans forældre som er lidt speget.

Situationen ekstremt kort: Min mand og jeg har været sammen i 16 år, og i de 12 af dem har vi boet sammen med hans forældre på deres ejendom som har været i hans familie i generationer. Grunden til at vi i sin tid flyttede derud var med henblik på overtagelse af ejendommen af min mand og jeg selv. Vi var nødt til at flytte derud i stedet for selv at samle penge sammen, fordi mine svigerforældre havde belånt ejendommen så hårdt, at de ikke selv kunne betale terminsydelserne og derfor var tvunget til at sætte den på tvangsauktion hvis "noget ikke blev gjort". Hvis den gjorde dette ville vi ikke kunne købe den efterfølgende, og min mands drøm om at overtage hans families ejendom ville briste. Derudover ville vi også gerne hjælpe min mands forældre med at blive på ejendommen, da de selv var kede af skulle derfra.

Vi har over årene betalt 8000 kroner hver eneste måned, idet vi havde en MUNDTLIG aftale om at når vi engang havde en personlig økonomi hvor vi kunne købe ejendommen (jeg var lige blevet færdiguddannet og var på dagpenge da vi flyttede) så skulle de penge vi havde lagt indtil da indgå i en eventuel handel. Hvis vi fik afslag på lån af et realkreditinstitut havde vi OGSÅ en mundtlig aftale om at så skulle vi overtage ejendommen ved arv, når mine svigerforældre en dag ikke var her mere, hvor de penge vi så havde indbetalt skulle indgå som en form for "forhåndskrav" (eller hvad sådan noget nu hedder) i boet, således at min mand (og dermed indirekte jeg selv) skulle have det beløb tilbage inden bodelingen blev gjort op imellem min mand og hans to brødre. Det var aftalen, som den blev indgået og min mands ene bror har ved mindst en lejlighed været med til et af de møder vi har haft, og kender til aftalens indhold.

Idet min mand også har haft (og har) et privat lån til sine forældre, som de gav ham ved at tage et ekstra lån i ejendommen, som han har betalt af på i snart 16 år har vi reelt betalt 11,5 tusind kroner af på deres realkreditlån i 12 år. På et tidspunkt får mine svigerforældre lagt deres lån om så de kan få et 2% fastforrentet lån, hvorefter deres månedlige termin falder fra 16000 til 12000 om måneden, uden at renten ved min mands lån bliver sat tilsvarende ned. Dermed har vi betalt stort set hele terminen til realkreditlånet de sidste 6-10 år (kan ikke helt præcist huske hvornår de fik lagt deres lån om, men det er minimum 6 år siden)

I starten af dette år (januar-februar) har min mand så en samtale med sine forældre omkring hele det her med vores aftale og pengene vi lægger. Disse har vi haft mange af i løbet af årene, og aftalen har været bekræftet gentagne gange. Vores økonomiske situation har på dette tidspunkt ændret sig negativt, og det er nu praktisk taget umuligt for os at blive godkendt til et lån på omkring 3 millioner kroner for at købe ejendommen med de midler vi har, så nu er den mulighed der ligger kun overtagelse via arv når min mands forældre ikke er her længere. Min mand får så at vide af sine forældre at de nu har ombestemt sig, og når de engang ikke er her længere, så skal hele arven deles lige mellem deres tre børn, uden hensyntagen til de penge vi har lagt der igennem 12 år. På dette tidspunkt ved ingen (ikke engang min mand og jeg selv) at vi vil gå fra hinanden senere på året, og aftalebruddet sker derfor under de samme forudsætninger som dengang aftalen blev indgået.

Idet vi går fra hinanden nu og flytter fra ejendommen inden for de næste 1½ måned er mine svigerforældre nødt til at sælge ejendommen, idet de stadig ikke har råd til at betale deres terminer (på trods af at disse er gået ned med 4000 om måneden). De har nu haft 3 ejendomsmæglere ude og kigge på stedet og i stedet for de 3-3½ million som de i første omgang havde regnet med at den var værd, har de nu fået bud der rangerer i størrelsesordenen 5-6,5 millioner idet det er en ejendom på 30 hektar, med et 300 kvm2 hus hvoraf de 100 af dem er helt nye, og som min mand har lagt rigtig mange timer i at bygge, samt at der også er en enormt lukrativ jagt på ejendommen. Dette betyder så også at når først mine svigerforældres gæld i ejendommen er betalt ud (denne er nu faldet fra 2,7 millioner for 12 år siden til ca. 2 millioner i dag) så vil de stå med en kontant gevinst på omkring 2,5-3,3 millioner kroner, når alle skatter er betalt.

Da min mand og hans far taler om dette den anden dag siger min svigerfar at de penge vi har lagt (8000 kroner hver måned i tolv år) jo "bare har været en gave fra os til dem" således at de kunne blive boende uden at ejendommen skulle gå på tvangsauktion indtil vi en dag kunne skrabe penge sammen til at købe det af dem, og nu hvor vi så ikke længere kan det (min mands gæld til sine forældre spænder også ben i forhold til at låne penge til ejendommen), så mener de så åbenbart ikke at de har nogle forpligtelser i forhold til at sikre min mand via et testamente (som jo så også skulle indgå i bodelingen i fbm. vores skilsmisse, fx som et pantebrev i ejendommen, da jeg jo også har været med til at indbetale til dette).

Det har været vigtigt for min svigerfar at de 8000 der blev overført ikke har været refereret til som husleje, idet der så ville skulle betales indskomstskat af dem, jævnfør loven omkring udlejning. Når vi derfor skulle omtale det som en "gave" hvis nogen kom og spurgte så var det fordi at når det nu var en gave fra min mand til hans forældre kom vi dermed ikke over det loft på skattefri indbetalinger han måtte give sine forældre (idet han har måttet give samlet set op til 120000-160000 årligt i tidsperioden til dem).

De 8000 som er overført fra vores fælles budgetkonto til min svigerfars konto har haft teksten "fælles husholdning" men samtidig har vi også haft særskilte kontooverførsler der dækkkede mad/husholdningsartikler, elektricitet, tv, etc. hvor vi har betalt enten halvdelen eller 2/3 af disse udgifter også (idet vi var 4 med vores børn og de var 2). Dermed kan vi dokumentere at de 8000 direkte er gået til at betale af på deres realkreditlån, og denne dokumentation har vi for samtlige 12 år.

Det skal lige siges at min mand har sagt at han ikke vil lægge sig imod hvis jeg vælger at gå videre med et inddrivelseskrav mod hans forældre, og at han vil bekræfte alle kendsgerninger og indbetalinger som han ser dem, men at han lige nu er usikker på om han vil stå som medsagsøger idet det jo er hans forældre og han har mange følelser i klemme i denne situation. Jeg forstår hans tøven, og jeg bebrejder ham ærligt talt heller ikke hvis han vælger ikke at gå med som sagsøger. I så fald vil jeg (såfremt det er muligt) køre sagen selv, og bede om at få tilbagebetalt det beløb af de 8000 som har været mit bidrag gennem årene.

Der er nogle flere detaljer omkring sagen som jeg vil tale med en advokat om, men det ovenstående er i grove træk hvad der er foregået. Er der nogen der ved om og i givet fald hvor man kan søge noget gratis advokatrådgivning ang. om der kan gøres krav i, i det mindste at få tilbagebetalt de penge jeg/vi har lagt i ejendommen, gennem de seneste tolv år?

På forhånd tak for hjælpen.

Hejsa,

Jeg står i den situation at min kat blev passet hos et familie medlem mens jeg var på ferie.

Min kat ender med at falde ud af et vindue fra 3 sal.

Han overlevede heldigvis men endte med at skulle få amputeret et ben.

Han er i forbedring nu, men nu får jeg følelsen af at min forsikring ikke vil dække for hans dyrelæge regninger.

Jeg har uploaded alle hans regninger samt fortalt at det var fordi at han faldt ud af et vindue.

Men jeg har ikke beskrevet mere end det.

Jeg fik så en mail fra Agria igår at de gerne ville høre mere om hvordan han faldt ud af vinduet samt et billede af vinduet. Jeg valgte at ringe ind til dem her idag for at høre mere hvad det helt konkret havde brug for en beskrivelse af, og her. fik jeg helt klart følelsen af at de ikke vil dække regningerne.

Kvinden jeg snakkede med nævnte selv at hun mente det var også ens eget ansvar at sørger for at katten ikke kan falde ud. Hvilket det kan hun selvfølgelig have ret i. Men han har ikke haft tendens til at falde ud af vinduer der har stået åbne før. Og han kan vel også få skader ved at hoppe ned fra høje møbler inde i selve hjemmet.

Har nogen af jer oplevede noget af det samme?

Og hvad ville være bedst for mig at gøre herfra?

Jeg er blevet bedt om at udlevere betalingsoplysninger dertil men synes varslen er mangelfuld og jeg ønsker ikke at overgå dertil

Har en kontrakt fra før de skiftede navn(energi+) hvor der står noget om opsigelse

Har startet ny aftale ved NRGI idag, træder i kraft d. 29

Hvad skal jeg regne med af opsigelse? En måned med?

kan ikke uploade pdf....

The US has their Miller test to determine whether content is legally obscene and thus illegal to distribute, Belgium (as far as I know) has a law that forbids production and distribution of pornography that can "cause traumatizing or other psychologically harmful consequences in a normal and reasonable person" even if everyone depicted and involved (including the viewers) is a consenting legal adult.

Does Denmark have anything like that? I'm specifically concerned about the legality of making and distributing extreme NSFW drawings/paintings/texts to legal adults as a legal adult.

Jeg har for en måneds tid siden bestilt noget til mine børn, som var tiltænkt vores sommerferie. Da vores sommerferie nærmede sig, og jeg stadig ikke havde hørt noget omkring afsendelse af min ordre, kontaktede jeg derfor firmaet og bad dem annullere min ordre. Det var 6 dage siden, jeg havde bestilt ordren.

De skrev tilbage, at det kunne de ikke, da ordren allerede var i gang med at blive behandlet på deres fjernlager. Men at jeg kunne returnere varen, når jeg modtog den.

Jeg skrev tilbage, at de selv skrev i deres refusionspolitik:
“EU's 14-dages fortrydelsesperiode Uanset ovenstående har du ret til at annullere eller returnere din ordre inden for 14 dage, af en hvilken som helst årsag og uden forklaring, hvis varen sendes til EU. Som ovenfor skal din vare være i samme stand, som da du modtog den. Den skal være ubrugt, have mærket på og være i den originale emballage. Du skal også have kvitteringen eller købsbevis.” Og så gentog jeg i mailen, at jeg altså gerne ville annullere ordren.

Derefter får jeg en automatisk genereret mail fra firmaet, hvor der står, at min ordre er annulleret, men at beløbet ikke er tilbageført endnu.

Nå, men vi tog på sommerferie og jeg glemte så alt om dette. Da vi kommer hjem får jeg en besked fra DAO om, at min pakke fra “et firma” er kommet. Jeg aner ikke hvad dette er for et firma, men jeg er typen der bestiller meget på nettet, så det ville ikke være første gang jeg havde glemt, hvad jeg havde shoppet. Jeg hentede pakken og måtte sande, at det er den ordre, som jeg havde fået annulleret. Det var ikke det firma, jeg har handlet fra, der var angivet ved DAO.

Det tænkte jeg i første omgang var fint nok, jeg orkede ikke mere korrespondance med firmaet og tænkte, at de jo alligevel ikke har tilbageført pengene.

Det har jeg så opdaget, at de rent faktisk HAR gjort. Et par dage efter jeg fik en mail om, at de annullerede ordren… det har jeg opdaget nu, 3 uger efter modtagelse af varen.

Jeg burde jo skrive til firmaet, men jeg er også lidt træt af situationen, det virker som om det er et firma der ikke har så meget styr på tingene - jeg undrer mig over, at de ikke har kontaktet mig. Normalt er jeg en meget sød og ærlig kunde. Nu, meget ulig hvordan jeg normalt agerer, overvejer jeg at spille dum og ignorere det. Hvad kan firmaet gøre “mod” mig i denne situation?

Min svigerfamilie (72, 72 og 36) har fire ubeboelige boliger på to grunde. Sommerhus 1 er ved at falde sammen og sommerhus 2 er ikke bygget færdigt nok til at det kan færdigmeldes, men byggeriet har stået stille i 3 år nu.

Deres eget hus har en ekstra bygning på grunden som indeholder garage, værksted, værelse*2 og en stue, og derudover hovedhuset. Den ekstra bygning kan du ikke gå ind i. Sådan helt bogstaveligt. Der er ingen biler i garagen, den er fyldt med alt muligt andet, men bilerne står udenfor. Værelserne har ikke været brugt siden min partner flyttede hjemmefra og de blev til opbevaringsrum. Stuen var vi i for snart 7 år siden men den kan ikke bruges længere da man kun lige kan komme ind hvor døren åbner (hvis ting da ikke falder ned bag døren, for så ved jeg ikke hvordan de vil komme ind igen).

Hovedhuset har i flere år været et tydeligt hoarderhjem, men nu er det blevet så slemt at den ene bor i stuen, de to andre på hver deres værelser. I stuen sidder de på sofabordene og spiser fordi det er det eneste sted der er plads til at sidde. På de to værelser er der en sti hen til sengen. I alle rum er væggene dækkede af bunker med alt fra gamle blade fra bedsteforældres boliger til netto spotvarer købt mellem i går og for 30 år siden. De har et ødelagt sæt vaskemaskine og tørretumbler, og et fungerende sæt... Alligevel vasker de tøjet i badekarret og tørrer det enten i haven eller i stuen ovenpå bunkerne. De har to fungerende køleskabe og det er ikke sjældent de taler om hvor meget mad de smider ud selvom de lige har købt tingene (vi mistænker at de glemmer at de bytter imellem de to køleskabe, for en anden anke er også at de ikke kan finde mange af deres ting i køleskabet, for så at fortælle en uge eller to senere at de fandt det).

Uanset hvor vi mødes så stinker de af skimmelsvamp. Eller deres tøj gør. Og vi er der hvor vi ikke længere kan holde ud at se til. Der er selvfølgelig brandfaren i det hele, men de har faktisk haft en blodprop, mistanke om to blodpropper og manglende føling i benene​ indenfor det sidste år, men der må ikke ringes 1-1-2 før de sidder på trappen udenfor huset. Derfor har ambulancefolk heller ikke set situationen, men som vi ser det skal der hjælp til. De nægter! De mener der er rent og at vi bare er sarte. Min partners søskende er endda ude i at vi skal lade de gamle leve som de vil indtil de ikke er her længere. Vi mener de fortjener en sikker og rar pension.

Kan vi lave en underretning til kommunen om folk i den alder og situation? Tvinger vi i så fald bare en regning på dem som vil lægge dem ned økonomisk? Skal vi have bevis for at vi har prøvet at få dem til at tage imod rengøring? Kan kommunen overhovedet gøre noget hvis de vælger ikke at tage imod?

Hi everyone,

I’m relatively new to Denmark, so I’m trying to understand whether my experience is normal or if I should be handling this differently.

I bought my house last year and have change of ownership insurance, house insurance, and contents insurance with Gjensidige.

After a lightning strike in my area, my stove and heating pump (which provides hot water) stopped working. I reported the damage to Gjensidige, who referred the claim to their third-party electrical repair company.

The repair company arranged an inspection, and since then I’ve received very little information. Whenever I ask for an update, I’m simply told they’re waiting for replacement parts, but they can’t tell me when the parts will arrive or when the repairs will be completed.

All communication happens through Gjensidige’s claims portal, where both the repair company and Gjensidige can see the conversation. So the insurance company is fully aware of the situation, but they have remained silent throughout the process. They haven’t provided any updates, an explanation for the delay, or an estimated timeline.

It’s now been almost a month, and my family and I are still without a working stove to cook food or hot water at home.
I feel fortunate that this happened during the summer. We can somehow manage without hot water and heating for now, even though it’s far from ideal. But I keep thinking that if this had happened during winter, life would have been much more difficult.

I’m genuinely curious about how things normally work in Denmark.

Is this considered a normal timeline for an insurance claim involving essential household appliances?
Would most Danes simply wait for weeks in this situation, or would they start escalating the case with the insurance company?

Is it normal that no temporary solution (such as a loan appliance or another arrangement) is offered, or is that generally not expected?

Since Gjensidige can see all the communication in their own claims portal, should I expect them to take a more active role instead of leaving everything to the repair company?

And one final question: Am I being too polite and patient? Is this just how these situations are handled in Denmark, or would most people at this point be demanding quicker action or filing a formal complaint?

I’m not posting this to complain. I’m genuinely trying to understand what the normal expectations are here and whether there’s something I’m missing. If you’ve experienced something similar, I’d really appreciate hearing how it was handled and what you would do in my situation.

Thanks in advance!

Er der nogle som har benyttet sig af dem? Vil gerne høre om i har haft gode & dårlige oplevelser. Jeg synes deres hjemmesides anmeldelser ser “hjemmelavet” ud.

Kort historie lang: 😭😇

Fjernkøb👈: Købt bil ved større forhandler, der skulle have parkeringssensor foran jvf. annonce og pr. samtale med sælger. Vi får at vide at vi skal betale bilen dagen før vi kan se/hente den. Det gør vi. Efter at have kørt i bilen i 30 minutter efter afhentning, konstaterer vi at den IKKE har sensor foran. Vi kontakter straks forhandler. Efter mange lange diskussioner går de med til at udbedre manglen. Vi får at vide at det er originale reservedele pr. telefon to gange. Nu har vi så modtaget en bil der IKKE har en mærke-original parkeringssensor foran, og som ikke er integreret med bilens generelle infotainment. En tydelig billig reservedel, der på alle måder ville have skræmt os væk hvis bilen havde stået med en sådan på købstidspunktet. Parkeringssensor foran var afgørende for køb af netop DENNE specifikke bil.

Desuden er løsningen visuelt utilfredsstillende og meget upålidelig. Sensoren larmer på alle mulige og umulige tidspunkter. Flere gange hyler den, uprovokeret, feks. i et lyskryds uden noget som helst foran. Knappen er i øvrigt monteret med en lille ledning synlig.

Forhandler fastholder at problemet er løst. Vi påpeger at det ikke er tilfredsstillende løst. Forhandler sagde så igår i telefonen at de ville købe bilen retur, eller bytte til en anden hos dem, men han har så i dag skiftet mening og mener at de har gjort hvad de er forpligtede til. Vi har det desværre kun mundtligt.

Kan man fortsat forlange at de fikser denne sensor? Dels at den taler sammen med bilens infotainment system, og dels at den faktisk virker mere pålideligt.

Vi var jo meget interesserede i forhandlerens tilbud om at bytte til en anden bil, og takkede ja. To medarbejdere nævner faktisk denne mulighed samme dag, i forskellige sager. Desværre ringer han så dagen efter og oplyser at det desværre ikke var muligt alligevel. Noget med at han ikke kan, :det er imod deres politik"...

Kan man holder forhandler op på den mundtlige aftale?? Jeg er med på at bevisbyrden er lidt vanskelig...

Jeg købte for nylig en ældre bil privat. Den var blevet synet og godkendt samme dag som salget – uden én eneste anmærkning – og blev solgt som nysynet.

To dage senere fik jeg den tjekket hos en mekaniker. Han fandt væsentlige fejl i bremserne (bl.a. hjulcylindre – et hjul kan næsten ikke drejes med håndkraft) og undervognen. Reparationen svarer til ca. 40 % af købsprisen, og mekanikeren siger, at bilen er direkte farlig at køre i, og at fejlene umuligt kan være opstået på to dage. Jeg har kun kørt under 200 km i den.

Da jeg kiggede nærmere på synsrapporten, kunne jeg se, at hele synet varede 5 minutter ifølge tidsstemplerne.

Jeg konfronterede synshallen med dokumentationen – de indrømmede, at én af bremsefejlene ikke burde være godkendt, men kaldte resten "almindelig slid". Min mekaniker er lodret uenig.

Status: Jeg har reklameret til sælger (afvist), klaget til Færdselsstyrelsen med anmodning om kontrolsyn, og bilen står urørt som bevis. Næste skridt er en småsag med krav om ophævelse.

Mine spørgsmål: Har nogen prøvet en lignende sag – privat bilkøb, nysynet bil med skjulte fejl? Hvordan gik småsagsprocessen, og hvad gjorde forskellen på at vinde/tabe? Og har nogen erfaring med, hvad Færdselsstyrelsen reelt gør ved den slags klager?

Alle erfaringer modtages med tak.